Hannah, Andrea: Ulven i hjertet

Forfatter: Andrea Hannah | Titel: Ulven i hjertet | Sider: 311 sider
Forlag: Høst og Søn | Udgivet: 03-02-17
Stjerner:


Da jeg første gang så og læste om den her bog, vidste jeg bare, at det var en bog jeg skulle have med hjem. Det er det smukkeste cover jeg nogensinde har set, og bogen lød vildt spændende og nervepirrende. Desværre var den ikke helt som jeg havde forestillet mig.

Det er en bog fyldt med mystik lige fra første side. Den giver læseren en følelse med frygt, men samtidig ved man ikke helt hvad der foregår. Jeg tænkte igennem bogen, at det var meningen, at man skulle være lidt forvirret. Jeg har læst mange bøger der har været sat op på samme måde, men i den her var det bare som om, at de løse ender aldrig rigtig mødtes. Det var jeg lidt ked af, for handlingen var egentlig spændende nok, men jeg kunne bare aldrig rigtig regne ud hvor forfatteren ville have mig hen.

I bogen følger man den unge pige Claire, der efter et overfald på sin søster Ella flytter til New York da hun reagere meget voldsomt på søsterens tilstand. Claire kan dog ikke helt slippe tanken om, at der er noget galt og frygter, at faren ikke er drevet over. Da søsteren forsvinder tager Claire hjem og her starter mysterierne for alvor – hvem er det der vil både hende og Ella ondt? Claire tager læseren igennem et mysterium, der kan være rigtig svær at holde styr på. Hun er sikker på, at det er ulvene der har taget Ella, og nu kommer de efter hende. Samtidig prøver alle omkring hende, at overbevise hende om at det ikke kan lade sig gøre. Faktisk ser folk hende som sindssyg, og det gør at man ikke rigtig ved hvad der er rigtigt eller forkert. Claire går hele tiden i en tilstand af frygt og desperation, og det gør derimod bogen meget nervepirrende og man får lyst til at læse videre. Jeg var meget interesseret i hvordan den ville ende, for jeg var så nysgerrig efter at finde ud af hvordan det hele egentlig hang sammen. Desværre så var slutningen lidt rodet. Da jeg var færdig vidste jeg faktisk ikke rigtig hvad jeg skulle sige – ærligt så var jeg i tvivl om jeg havde fanget pointen rigtigt.

Sproget i bogen var dog enormt godt. Den er letlæselig og beskrivelserne er enormt gode. Den frygt som Claire oplevede gik lige igennem bogen og ud i mig. Så selvom den kunne virke lidt forvirrende, så det var faktisk en god bog. Plottet holder hele vejen igennem, og der sker hele tiden spændene ting, som man ønsker at finde et svar på.

Jeg havde virkelig svært ved at bestemme mig for hvor mange stjerner den skulle have. Jeg endte dog på tre stjerner da handlingen i bogen faktisk er spændende, men at den var så forvirrende ødelagde det lidt for mig. Jeg har intet imod mystik, men her blev det bare lidt for meget for mig. Derfor kan jeg desværre heller ikke give den mere end to stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *