Kennedy, Elle: Aftalt spil (Off-campus 1)

Forfatter: Elle Kennedy | Titel: Aftalt spil | Sider: 354 sider
Forlag: Flamingo | Udgivet: 04-03-16
Stjerner:


Wow, wow, wow og atter WOW. Den her bog har fuldstændig slået benene væk under mig. Jeg har ellers hidtil været lidt tilbageholdende når det galdt romantik/erotik genren, men den her bog har fuldstændig ændret mit syn på det. Jeg var fanget fra første side, og lige med den her bog er jeg ked af, at jeg ikke giver bøgerne mere end fem stjerner – for den her bog fortjener så meget mere. Det her er uden tvivl den bedste bog jeg har læst i år. Hvilket mine veninder nok ville grine lidt af, for det var slet ikke hvad jeg havde forventet.

Hannah er en selvsikker pige på alle områder – undtagen når det gælder fyre og sex. Hun falder dog hurtigt for den lækre fyr Justin, men hun ved ikke hvordan hun, skal få ham til at ligge mærke til hende. Hun laver en aftale med en af campus’ mest populære fyre – ishockeyspilleren Garrett. Hun skal undervise ham, og til gengæld vil han tage hende med ud på en “date” så Justin endelig vil finde hende interessant. Hannah er en virkelig sjov og sød pige, som man hurtigt falder for. Hun er fuldstændig ligeglad med om Garrett både er lækker og populær. Hun siger ham imod og giver ham kamp til stregen – og jeg elsker det.

For mig er det bedste ved bogen dog Garrett (Jeg er vel en kvinde). Udadtil virker han som en selvglad idiot, men århhh altså hvor tog jeg fejl. Han er den mest fantastiske fyr, og jeg kunne ikke lade være med at falde lidt for ham – hvilket overraskede mig, for udadtil er han bare alt, hvad jeg hader ved fyre. Alligevel formår bogen at overbevise mig om hvor fantastisk han er – Total drømmekæreste. Jeg elsker det forhold Hannah og Garrett har – de udfordre hinanden men samtidig er de bare så vilde med hinanden. Jeg elsker de samtaler de her, for de er totalt modsætninger, så det giver nogle fantastiske scener. Alligevel er der bare så meget begær, og man kan ikke andet et at blive totalt forelsket i det forhold de her.

Jeg elsker den måde bogen er bygget op på. I stedet for at man kun følger den ene person, så skifter kapitlerne mellem at man følger Garrett og Hannah i jeg ‘person. Det gør noget helt særligt, da man kommer til at kende dem begge to på en meget dyb og personlig måde. Plus det giver nogle rigtig sjove scener, da man nogle gange ser det fra begges synspunkt. Det er en virkelig underholdene bog. Jeg elsker når der er humor i bøgerne, og den her fik mig til at grine hele tiden. Dog indser man hurtigt, at både Hannah og Garrett har en meget tragisk fortid. Da jeg ret hurtigt begyndte at holde af dem, var det helt forfærdelig at de har oplevet så tragiske ting i deres opvækst. Det mest fantastiske er dog hvordan de løfter hinanden op, og sammen får de bearbejdet hvad der er sket, og på den måde skaber en fantastisk fremtid. Jeg elsker den måde de styrker hinanden, for det gør deres forhold (og dermed bogen) til noget helt særligt.

Som sådan er der ikke noget vildt ved historien. Jeg vidste udmærket godt hvordan den ville ende, men alligevel kunne jeg bare ikke ligge den fra mig. Faktisk så elskede jeg alt ved den her bog – så derfor er det os mega svært at skrive den her anmeldelse, for jeg kan slet ikke beskrive hvor fantastisk den her bog er. Det eneste jeg egentlig bare rigtig gerne vil sige er: læs den! Man bliver så glad af den her bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *