Min første måned som bogblogger

Så er den første måned gået – og hold da op hvor er der allerede sket meget. Det er blevet til et samarbejde med syv forlag, og indtil videre ligger der 13 anmeldelser klar på bloggen. Derudover er der en masse anmeldelser på vej. Jeg kan slet ikke forstå, at det er gået så godt med min blog her den første måned. Det er alt ud over forventning. Jeg er så glad, og jeg glæder mig så meget, til at se hvad tiden bringer. Jeg har fået tilsendt en masse gode bøger fra forlag, men jeg har også købt lidt (kan ikke lade være). Nedenunder vil jeg fortælle lidt mere om de forskellige bøger, inklusivt tre e-bøger som jeg selvfølgelig ikke kunne få med på billedet.

De første bøger jeg vil nævne er serien “Morika” og “Krøniken om Morika” af Sidsel Sander Mittet. De fire bøger er anmeldereksemplarer fra forlaget Facet. Jeg var helt vild da de her bøger kom hjem. Jeg ved ikke noget bedre end nye bøger, og lige præcis dem her havde jeg glædet mig så meget til. Jeg er allerede i gang med den første “Rent blod”, og anmeldelsen kan forhåbentlig ses på bloggen om en uges tid. Kan afsløre at den allerede nu er enormt god.

Så glæder jeg mig til at læse “Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane. Denne smukke bog er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. Jeg har fået den anbefalet fra en anden bogblogger og jeg glæder mig enormt meget.

  

Jeg var så utrolig heldig at få de her tre e-bøger hjem: “Exilium” af Linette Harpsøe, “Sejlvæveren” af Muffy Morrigan og “De 7 synder” af K. L. Berger. Alle de e-bøger er anmeldereksemplarer fra forlaget DreamLitt. Alle tre bøger er lige min genre, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. De lyder fantastiske. Plus så glæder jeg mig rigtig meget til at læse på min dejlige Kindle igen.

 

Til sidst vil jeg lige vise de her tre bøger, som fandt vej hjem til min reol. Bøgerne er de to første bøger i serien “Spektrum” af Nanna Foss og “Throne of Glass” af Sarah J. Maas. Jeg kunne simpelthen ikke lade være da jeg så de skønheder i butikken. Jeg måtte bare have dem med hjem. En veninde og jeg har aftalt at vi skal læse den første “Spektrum” bog sammen, og det glæder jeg mig så meget til. Elsker at læse bøger med hende.

Det var bare lidt om hvad der er sket, og se hvad der kommer til at komme på bloggen i den nærmeste fremtid. Derudover er jeg i gang med at forberede et event, som i kan glæde jer til i marts måned. Jeg glæder mig i hvert fald sindssygt meget. Smid gerne en kommentar 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *