Harmon, Amy: Skrøbelige skønhed

Forfatter: Amy Harmon | Titel: Skrøbelige skønhed | Sider: 369 sider
Forlag: Lovebooks | Udgivet: 13-02-2017
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lovebooks


Jeg havde ikke regnet med, at den her bog ville røre mig så dybt som den gjorde. Jeg havde godt hørt, at det var en bog der satte en masse tanker i gang hos læseren, men jeg havde slet ikke regnet med, at den ville ramme så mange følelser hos mig. Den gik faktisk ind og ramte mig på et meget personligt plan, og derfor var det en lidt hård bog at læse, men samtidig kunne jeg bare ikke ligge den fra mig. Tårerne stod ned af kinderne i stride strømme, så lige et godt råd til alle der overvejer at læse den her bog – hav en pakke kleenex klar. I får brug for den!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg det faktisk lidt svært med Fern i starten af bogen. Hendes besættelse af Ambrose var alt for meget, og fandt det faktisk lidt kvalmende. Jeg elsker kærlighed og forelskelser, men når det direkte bliver besættelser, så bliver det bare alt for meget for mig. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at hun var en fantastisk person, som rummede så meget kærlighed til andre mennesker. Igennem bogen lærte jeg hende bedre og bedre at kende, og til sidst i bogen må jeg indrømme, at jeg faktisk holdt rigtig meget af hende. Noget jeg virkelig elskede hende for var den kærlighed hun havde til sin fætter Bailey. Det er nok den smukkeste kærlighed jeg nogensinde har læst om, og det var helt klart det bedste ved hele bogen.

Jeg blev meget overrasket over, at jeg faktisk kunne lide Ambrose. Jeg troede han bare var en selvglad idiot, men han viser sig at være en utrolig sød og dyb fyr. Han rummede så meget mere end man lige skulle tro. Han er nok den af personerne der går igennem den største udvikling i bogen, og nøj sikke en forandring. Han får et helt nyt syn på livet, og han indser, at skønhed ikke sidder udenpå men indeni. Jeg blev meget rørt af at følge Ambrose og hans udvikling, for det fik mig til at tænke over min egen måde at se mig selv på og min verden omkring mig.

Men den bedste person i bogen var Ferns fætter Bailey. Det var ikke lige det jeg havde regnet med, men hold nu op hvor var han fantastisk. Han havde alle odds imod sig, men alligevel havde han en evne til at se skønheden i alt. Den måde han så verden på var så beundringsværdig. Jeg kunne seriøst sætte mig og læse bogen igen kun for at læse Baileys fantastiske ord.

Handlingen i bogen er super god. Den var ikke så overraskende, men det gjorde ikke noget, for jeg var opslugt at personerne. Slutningen var skøn og jeg fik lige det jeg gerne ville have. Det var en perfekt slutning på en bog fyldt med så meget kærlighed. Bogen er let at læse, og der er en god mængde af både triste og sjove scener. Jeg var ret vild med flash back scenerne, for det gav mig et meget bedre billede af personerne. Det var også ret spændende at høre deres historie fra tidligere.

Det er en fantastisk bog, som rammer læseren på alle følelser, og man sidder tilbage med et helt nyt syn på verden, og ikke mindst sig selv. Det er en bog som jeg vil bære med mig i mine tanker i lang tid, og der går ikke længe før den skal læses igen. Derfor er der heller ingen tvivl om, at den fortjener flotte fem ud af fem stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *