Philipsen, Thomas Stordal: Mordet i Odense (Historier fra historien 1)

Forfatter: Thomas Stordal Philipsen | Titel: Mordet i Odense | Sider: 98 sider
Forlag: Mellemgaard | Udgivet: 31-01-2017
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Mellemgaard


Jeg synes læring skal være en leg og det må gerne tænkes på nye måder. Derfor var jeg også meget spændt på den her bog, for jeg synes det er fantastisk når læring bliver gjort til noget sjovt. I forordet præsenterer forfatter Thomas Stordal Philipsen begrebet “edutainment” som er et ord sammensat af “education” og “entertainment”. Jeg synes det er et fantastisk ord, for det betyder bare så meget for læring, at det ikke bliver tung undervisning hele vejen igennem. “Mordet i Odense” er en virkelig god historiebog for børn, men den kan sagtens nydes at voksne også. Jeg nød i hvert fald rigtig meget at læse den, og jeg lærte en masse om dansk historie.

Bogen er delt op i tre dele, og det giver et virkelig godt overblik. Det første kapitel er historisk baggrund, så man får et indblik i, hvor i den danske historien man befinder sig. Personligt vidste jeg ikke ret meget om den periode i den danske historie, så det gav mig et godt overblik. Kapitel to var helt klart det bedste ved bogen. Her får man fortalt historien om mordet på Knud den hellige fra seks forskellige synsvinkler. Det var enormt spændende, og jeg var helt vild med, at man så det på forskellige måder. Det gjorde også, at jeg forstod det meget bedre og på en helt anden måde. Til slut får man endnu nogle historiske fakta om hvorfor Knud den Hellige blev myrdet. Jeg synes det fungerede sindssygt godt, at bogen både indeholdt noget historisk fakta og noget hyggelig historie fortælling.

Billederne i bogen er så flotte, og jeg elskede, at det ikke kun var tekst. Jeg synes det gør historie en del sjovere at læse når der også er nogle flotte billeder der er med til at fortælle historien. Derudover er Thomas Stordal Philipsen virkelig god til at fortælle det på enkelt og forståelig måde. Jeg var med hele vejen, og det blev aldrig langtrukkent eller uforståeligt, og det skal han have stor ros for.

Bagerst i bogen har han givet en oversigt over nogle historiske fakta, og for mig som ikke kendte ret meget til historien var det rigtig rart, for så kunne jeg lige slå op hvis der var noget jeg var nysgerrig omkring.

Det er en ny og spændende måde at fortælle historie på. Hvis bare jeg havde haft så spændende historie bøger i folkeskolen, så havde historie været meget mere spændende. Jeg synes virkelig den her bog gør læring både sjov og spændende. Derfor synes jeg også at bogen fortjener fem ud af fem stjerner, for jeg synes den tager læring op til et helt nyt niveau.

“Mordet i Odense” er den første bog i serien om “Historier fra historien”, og jeg glæder mig til, at Thomas Stordal Philipsen kommer ud med flere i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *