Mittet, Sidsel Sander: Sandsnogens bid (Krøniken om Morika 1)

Forfatter: Sidsel Sander Mittet | Titel: Sandsnogens bid | Sider: 342 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 01-09-16
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


”Krøniken om Morika” foregår 600 år før ”Morika” trilogien, og jeg var virkelig spændt på at høre historien, og hvordan konflikten mellem Morikanerne og Hilaerne opstod. I de første bøger fik man fortalt myterne om Itua, og nu får man så endelig hendes historie. Det var uden tvivl den bedste bog jeg nogensinde har læst af Sidsel Sander Mittet – Den var helt igennem fantastisk.

Bogen er skrevet i jeg’person, men man skifter mellem at følge to forskellige hovedpersoner: Morikaneren Itua og Hilaen Aaton. Jeg må indrømme, at jeg var lidt bange for, at de ville minde mig for meget om nogle af karakterene fra ”Morika” bøgerne, men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Sidsel har formået at skabe to helt nye og anderledes personer end dem man tidligere har mødt i hendes univers. Derudover vil jeg gerne rose hende for, at hun er i stand til at beskrive verdenen med så mange fantastiske detaljer. Det bliver fortalt og beskrevet på en let og forståelig måde, så det er let at forestille sig verdenen oppe i hovedet.

Itua er den fedeste pige nogensinde. Hun har ben i næsen og er ikke bange for at sige sin mening. Det var totalt fedt, og jeg stor elskede kapitlerne med hende. Hun virkede lidt som en forkælet prinsesse i starten, men hun udviklede sig sindssygt meget i løbet af bogen, og blev til en stærk kvinde der kæmper for det hun tror på er rigtigt. Aaton havde jeg lidt sværere ved at falde for. Faktisk så irriterede han mig lidt, for jeg synes han tager nogle rigtig mærkelige og dårlige valg. Det er lidt som om han aldrig var i stand til at se ud over sin egen næsetip, og det blev jeg lidt træt af. Det var dog rigtig fedt, at man denne gang følger en Hila. Det gav et meget bedre indblik i deres liv og skikke.

Nu kendte jeg jo godt verdenen fra de første bøger, men alligevel var den bare så anderledes. Jeg synes det var fedt endelig at høre historien mens Hilaerne stadig havde magten i landet. Som sagt så gav det et meget bedre indblik i hvem de egentlig var. Pludselig fik man også baggrundshistorien for den konflikt som foregår i de første ”Morika” bøger. Det var så fedt at få et bedre indblik i historien. Jeg synes det er en fantastisk verden, for den har så mange vilde og utrolige detaljer. Jeg er så fascineret af den, og jeg kunne blive ved med at læse bøger om den verden.

Selvfølgelig gør personerne i bogen rigtig meget for historien, men det bedste ved historien er det politiske spil. Der er så mange løgne og folk bedrager hinanden hele tiden. Jeg kunne aldrig finde ud af hvem man kunne stole på og hvem man ikke kunne – og jeg elskede det! Jeg finder konflikten mellem racerne enormt spændende og nervepirrende. Specielt i den her bog fordi man lærte Hilaerne meget bedre at kende. Jeg fik aldrig et forhold til dem i ”Morika” bøgerne, men i denne bog fandt jeg ud af hvor fantastiske de er, og det gjorde bare kampen mellem de to folkeslag endnu mere spændende.

Jeg kunne ikke have bedt om en bedre start på trilogien. Den var så fed, og heldigvis ligger anden bog allerede og venter på mig. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Hvis du elsker fantasy så er ”Sandsnogens bid” en must-read. Fantastisk bog!

Derfor var der heller ingen tvivl om at den fortjener flotte fem ud af fem stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *