Foss, Nanna: Leoniderne (Spektrum 1)

Forfatter: Nanna Foss | Titel: Leoniderne | Sider: 541 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 19-10-14

Stjerner:


”Spektrum” bøgerne så jeg første gang i Bog & Idé. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville købe flere bøger, men jeg kom selvfølgelig ud med de to første bøger. Jeg synes de var meget store, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. De er så smukke, og bagsideteksten lød helt ekstremt spændende. Jeg læste den første bog sammen med en veninde. Det var vildt hyggeligt, at vi kunne dele denne fantastiske bog sammen. Vi læste den begge sindssygt hurtigt, for hold da helt op hvor var den god. Den var meget mere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Den er uden tvivl en af de bedste fantasy bøger jeg har læst i år!

Nanna Foss skriver helt vildt godt. Bogen er skrevet på en virkelig letlæselig og forståelig måde. Der er enormt mange mennesker og detaljer at holde styr på, men jeg havde ingen problemer med at forstå hvad der foregik. Det skal Nanna Foss virkelig have ros for, da det hurtigt kan blive hårdt at læse en fantasy bog, hvis man skal kæmpe for at holde styr på detaljerne. Hele historien bliver beskrevet så flot, og jeg levede mig totalt ind i historien. Noget andet jeg gerne lige vil nævne er humoren i bogen. Jeg elsker den humor som Nanna Foss bruger i “Leoniderne”, for det gjorde bogen virkelig underholdende at læse.  

I bogen følger man en lille gruppe på seks unge mennesker: Emilie, Alban, Linus, Pi, Noah og Adriana. I ”Leoniderne” er det Emilie man følger, og det vil så skifte mellem dem i hver bog. Jeg kan egentlig godt lide, at man skifter mellem at følge personerne, for jeg glæder mig til at lære de andre personer bedre at kende. Det hele blev jo set fra Emilies synspunkt, så det bliver fedt at følge de andre også. Jeg glæder mig specielt til at følge Alban. Han var den skønneste person, og jeg elskede det venskab han har med Emilie. Noah irriterede mig helt vildt, men på den anden side skubber han også de andre i gang hvilket var meget fedt. Faktisk synes jeg, at de er en ret fed gruppe da de alle sammen er så forskellige. Derfor tror jeg også at det bliver så fedt, når man kommer til at følge de andre personer. Da der er så mange personer i bogen, som egentlig kan beskrives som bogens vigtigste personer, så ville det blive en meget lang anmeldelse hvis de alle sammen skulle nævnes her. Jeg vil dog bare sige, at Nanna Foss har formået at skabe nogle fantastiske personer, som giver noget helt særlig til bogen.  

Handlingen er simpelthen for fed. Rigtig hurtigt begynder der at ske mærkelige og uforklarlige ting for Emilie og hendes venner, og jeg synes det var helt vildt spændende. Den første bog er selvfølgelig meget forklarende, for man skal finde ud af hvad der egentlig sker for dem, men der sker bare så meget virkelig hurtigt. Det var svært for mig at ligge bogen fra mig da jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af hvad der ville ske. Slutningen var sindssygt spændende. Jeg sad som limet til bogen, for den slutning er bare for fed, og jeg havde aldrig set det komme. Der kommer virkelig gang i handlingen, og man får endelig svar på nogle af de ting der er sket i løbet af bogen. Derudover ligger den bare virkelig op til den næste bog i serien. Jeg må indrømme, at det var rigtig svært at vente med at læse den næste bog i serien. Jeg var ret tæt på bare at gå i gang med det samme.   

Jeg elsker fantasy genren, og ”Spektrum” er virkelig en fed en af slagsen. Endnu federe er det, at den er skrevet af en dansk forfatter. Jeg glæder mig helt ekstremt til at læse den næste bog i serien. Det er en af de bedste fantasy bøger jeg nogensinde har læst. Alle med et hjerte til fantasy skal gøre sig selv den tjeneste at læse den her bog. WOW. Min veninde og jeg snakkede om at denne her bog ville være en fantastisk film, og jeg håber så meget, at den en dag bliver filmatiseret.  

”Leoniderne” fortjener flotte 5 ud af 5 stjerner.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *