Archer, Jeffrey: Faderens synder (Clifton krøniken 2)

Forfatter: Jeffrey Archer | Titel: Faderens synder | Sider: 400 sider
Forlag: Lindhart og Ringhof | Udgivet: 24-04-17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindhart og Ringhof


Som fortalt i min anmeldelse af den første bog i serien ”Hvor der er vilje” startede jeg på denne her lige så snart jeg var færdig med den første. Jeg kunne slet ikke vente med at finde ud hvad der ville ske efter den sindssygt spændende slutning i første bog. Jeg har altid elsket historiske romaner, og den her serie har virkelig taget mig med storm. Den er så spændende og ”Faderens synder” var en fantastisk fortsættelse på historien om Harry Clifton.  

Endnu engang vil jeg gerne rose forfatter Jeffrey Archer, for hans fantastiske evne til at fortælle en historie. Jeg blev fanget lige fra første side, og der var på intet tidspunkt hvor jeg følte den langtrukken eller kedelig. Han formår simpelthen at holde spændingen hele vejen igennem. ”Faderens synder” var lidt nemmere for mig at læse, end den første bog i serien, da jeg nu havde fuldstændigt styr på personerne. Der er ret mange personer, men når man har fulgt dem alle sammen så længe, så synes jeg, at det går nemmere.

Det er et fantastisk persongalleri Jeffrey Archer har skabt i den her serie. Jeg elsker, at der er så mange forskellige personer, og at de kommer fra så forskellige dele af samfundet. Deres liv bliver flettet sammen på den mest overraskende måde og det gør bogen spændende, rørende og nervepirrende. Mange af personerne i bogen har man fulgt helt fra barndommen af, og jeg kan virkelig mærke hvor meget jeg kommer til at holde af dem. Det er så spændende at følge deres rejse, og deres kamp mod de kræfter der prøver på at ødelægge dem. Jeg er også sikker på, at det er relationerne til personerne der gør bogen til noget helt særligt. Det gør, at man vil følge de her personer gennem tykt og tyndt, og at man virkelig glæder sig til at høre mere om deres liv.

Handlingen var, ligesom den første bog, helt i top. Der sker så mange overraskende ting, og det er simpelthen ikke muligt at ligge den fra sig. Jeg læste nogle gange til langt ud på natten da det var så spændende. I den første bog var der nogle gange passager hvor der ikke rigtig skete noget, men det kan jeg ikke sige om den her. I ”Faderens synder” sker der hele tiden nye, spændende og nervepirrende ting – ting som virkelig overrasker læseren. Da bogen var slut tænkte jeg: ”NEJ, den må ikke ende her”. Endnu engang slutter Jeffrey Archer bogen med så meget spænding, at man virkelig får lyst til at læse den næste bog i serien.   

Fantastisk historisk roman der rammer læseren lige i hjertet. Dejlig historie om unge mennesker der prøver at finde deres plads i et samfund hvor der er så mange odds imod dem. Det her er indtil videre uden tvivl den bedste historiske roman jeg nogensinde har læst.

Den næste bog i serien ”En velbevaret hemmelighed” udkommer i næste måned, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at læse den.

”Faderens synder” fortjener flotte 5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *