Clausen, Nick: Mareridt og Myrekryb 2

 

Forfatter: Nick Clausen | Titel: Mareridt og Myrekryb 2 | Sider: 232 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 02.02.17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Jeg kunne slet ikke vente med at komme i gang med ”Mareridt og Myrekryb 2”. Jeg var ret vild med den første bog, og jeg synes efterfølgeren er endnu bedre. Historierne er lige så gode, som i den første, men der er kommet mere mystisk og uhygge i bog to, og det er jeg ret vild med. Jeg vil os gerne lige rose coveret. Det er virkelig fedt, og passer enormt godt til bogens tema.

Ligesom i første bog er denne også delt ind i syv korte noveller på ca. 30 sider hver. Endnu engang lykkedes det for forfatter Nick Clausen at fange mig fra første til sidste side. Jeg synes virkelig han er god til at skabe en stemning der får læseren til at leve sig helt ind i historien.

Historierne er meget forskellige, og derfor er der selvfølgelig også én der er min yndlings historie. Babysitter var helt klart min favorit, for det var både nervepirrende og enormt spændende. Den mest ulækre historie var dog Brønden. Jeg har altid haft en skræk for brønde, så den historie ramte lige et ømt punkt for mig. Jeg har valgt ikke at nævne alle historierne, men jeg kan sige overordnet, at jeg kunne lide dem alle sammen. Jeg ved ikke om jeg synes, at historierne var direkte skræmmende, men de var virkelig underholdende og spændende.

Ligesom i den første bog er der dog en af novellerne jeg synes går lidt udenfor genren. Denne gang er det Krabbernes herre. Det er en rigtig god historie, men jeg kunne bare ikke rigtig se gyser genren i den. Det er dog stadig en rigtig sød historie, og jeg var da underholdt hele vejen igennem.

Jeg har valgt at give ”Mareridt og Myrekryb 2” fem stjerner, hvilket er en stjerne mere end den første bog. Dette har jeg valgt at gøre da jeg synes historierne var mere nervepirrende. De overraskede mig også mere, og der kom da os et lille gys herhjemme indimellem.

Virkelig fed fortsættelse. Jeg synes det er en dejlig bog at læse. Den er nem og overskuelig, og historierne underholder læseren hele vejen igennem. Hvis du ligesom mig var ret vild med den første bog i serien, så skal du helt sikkert også kaste dig over denne bog. Hvis du er helt ny i denne serie, så skynd dig at læse en første – du vil ikke fortryde det.

”Mareridt og Myrekryb 2” får flotte fem ud af fem stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *