Blogger event hos forlaget Leatherbound

Jeg var så heldig at blive inviteret til bloggerevent hos forlaget Leatherbound, i anledning af forfatter Julie M. Days nye udgivelse “Grænsen til Trafallas 2 – skyggen fra nord”, som udkom i går d. 15.06.2018. Jeg vil i dette indlæg gerne fortælle lidt om min hyggelige dag sammen med nogle skønne mennesker.

For et par uger sider anmeldte jeg den første bog i serien “Grænsen til Trafallas 1 – Den halves arv”. Læs anmeldelsen her. Det var en bog der tog mig med storm, så jeg var ret spændt på høre om fortsættelsen – og selvfølgelig til at få den med hjem. “Den halves arv” sluttede med en sindssyg cliffhanger, så jeg må indrømme, at jeg har været ret spændt på at komme i gang med “Skyggen fra nord”.

Efter “Den halves” arv blev genudgivet hos forlaget Leatherbound er den blevet så smuk. Den er blevet udgivet i hardback og så er der kommet et utrolig smukt kort over Trafallas med forrest i bogen. Som jeg har skrevet i min anmeldelse, så er bogen også bare blevet mere læsevenlig. “Skyggen fra nord” har levet op til alle mine forventninger. Coveret er så flot og passer enormt godt til den første. Som den store bogelsker jeg er, så elsker jeg når bøger ser flotte ud på boghylden – og de her to kommer til at få en af de bedste pladser hjemme hos mig.

Hvis du har læst “Trafallas 1”, så kan det være, at du ligesom mig har prøvet at forestille dig hvor Trafallas egentlig ligger henne i forhold til vores egen verden. Jeg må indrømme, at jeg selv havde lidt svært ved at se det for mig, så jeg blev ellevild da forfatter Julie M. Day trak et kort frem, hvor hun havde tegnet ind hvor landet Trafallas egentlig ligger hende. Jeg må indrømme, at jeg var ved at hoppe op og ned i stolen, men jeg måtte holde det inde da vi sad ret mange mennesker til arrangement (Det havde måske været lidt pinligt) 😉

Jeg ved ikke om det er tydeligt på billedet, men Trafallas ligger ude i højre side af kortet. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade være med at sammenligne det med kortet i bogen. Det er en fed detalje, og gør landet Trafallas mere virkelig for mig. Hvornår er det min tur til at krydse grænsen til Trafallas?

Nogle mennesker har musikkere eller skuespillere som idoler – for mig er det forfattere. Jeg elsker bøger, så selvfølgelig er forfattere mine store idoler. Julie er et fantastisk menneske, og jeg er kæmpe fan af hendes bøger. Jeg er så imponeret over, at “Grænsen til Trafallas” er hendes debutroman, og jeg skal læse alt hvad hun kommer ud med. Jeg er meget rørt over, at jeg fik lov til at være med i dag, og få lov til at møde søde Julie endnu engang og tilmed få lov til at anmelde hendes nye bog.

 

Så fik jeg da også lige bøgerne signeret. Det gør det bare altid til noget helt særligt når forfatteren har skrevet en lille personlig hilsen.

Udover bøgerne fik jeg også en masse andre dejlige gaver til at komme i den helt rigtige Trafallas stemning. Jeg synes forlaget Leatherbound havde lavet et super hyggeligt arrangement, og jeg er virkelig glad for bøgerne og gaverne. Så tusind tak til dem, for at de gider gøre så meget for os bloggere.

Det sidste billede jeg vil vise fra dagen er den meget smukke kage vi fik. På kagen var der et billede af “Skyggen fra nord”. Det var lige før vi ikke turde skære i den, men nøj den smagte bare godt – den var værd lige at nævne. MUMS.

Tusind tak til forfatter Julie M. Day fordi jeg måtte komme i dag, og fordi jeg er så heldig at være en del af anmelderteamet. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang. Faktisk så tror jeg, at jeg går i gang lige snart jeg har skrevet det her indlæg færdigt.

Igen tusind tak til forlaget Leatherbound for det super hyggelige arrangement. Jeg håber ikke det er det sidste arrangement jeg skal til hos jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *