Kategori: 4 stjerner

G, Linda: Afledt (En Vega fortælling)

Forfatter: Linda G. | Titel: Afledt | Sider: E-bog
Forlag: Leatherbound | Udgivet: 18.06.2018
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Leatherbound


Denne her lille historie havde jeg ikke set komme. Jeg har glædet mig utrolig meget til den næste bog i Vega-serien, så jeg blev ret glad, da jeg fik en lille ekstra Vega historie hjem. Jeg var lidt nervøs for om den var for kort, men jeg nød den virkelig meget. Det er kun forfatter Linda G. der kan give mig så røde kinder på så få sider.

Hvis du har læst min anmeldelse af Vildledt, så ved du, at jeg altid har været ret vild med Anna og Thomas. Jeg ønskede, at de ville få en større rolle i efterfølgeren, så jeg blev glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af, at Afledt handler om de to. Det var rigtig sjovt at lære Anna bedre at kende – og se en lidt frækkere side af hende. Jeg synes det var en fed måde Anna fik sin ”hævn” over Thomas, da han glemte deres månedsdag. Det kunne ikke være mere snedigt og frækt. Gode råd til næste gang kæresten glemmer en vigtig aftale. Jeg blev bare bekræftet i, at jeg synes Anna og Thomas er et ret sødt par, og nu håber jeg endnu mere, at de har en stor rolle i efterfølgeren.

Selvom den var kort, så er det helt sikkert en bog jeg vil anbefale til alle der elskede den første bog Vildledt. Den er fræk og super godt skrevet. Derudover er den udkommet samtidig med, at der er VM i fodbold, og det gør den endnu sjovere at læse. For mit vedkommende var det dejligt med en lille teaser til Efterladt, som jeg heldigvis snart skal i gang med at læse.

Afledt får fire ud af fem stjerner.

Clausen, Nick: Søvnløs

Forfatter: Nick Clausen | Titel: Søvnløs | Sider: 168 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 23.03.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

“Spændende og nervepirrende historier”


Så fik jeg også læst den nyeste bog fra forfatter Nick Clausen. Bogen er opdelt i fem små historier, og minder derfor rigtig meget om hans serie Mareridt og Myrekryb, som jeg var ret vild med. Derfor var jeg meget spændt på Søvnløs, og jeg må indrømme, at mine forventninger var ret høje. Heldigvis levede bogen helt op til mine forventninger. Det er den bedste bog jeg indtil videre har læst af Nick Clausen.

Det er en meget nem bog at læse. Den er skrevet i et nemt sprog og historierne er meget korte. Da jeg læste den, tænkte jeg, at den ville være hyggelig at læse højt for andre – hvis deres nerver da kan holde til det. Nu hvor jeg har læst andre bøger af Nick Clausen, så forventede jeg også, at bogen ville være velskrevet, og det var den uden tvivl. Han er så god til at fange læseren og skabe en uhyggelig stemning. Derudover er jeg meget imponeret over, at han er i stand til at få så meget dybde i historierne på så få sider.

De bedste historier i bogen var uden tvivl Fugleskræmslet, Hypnotisøren og Spøgelsestennis. Bogen ligger op til, at man skal blive skræmt, og det de tre historier der skræmte mig mest. De var sindssygt gode, og jeg synes de var meget uhyggelige. De sidste to historier Køter og Under isen skræmte mig ikke helt så meget, men stadig virkelig gode historier og meget nervepirrende. Så jeg blev ikke skræmt hele vejen igennem bogen, men alle historierne var enormt gode. De er alle sammen spændende og nervepirrende historier.

Jeg er ret vild med Nick Clausens bøger, og Søvnløs er en bog jeg varmt vil anbefale til alle der ønsker et lille gys. Jeg glæder mig allerede til at læse flere bøger af ham, og jeg håber han kommer ud med flere gyser historier.

Søvnløs får 4 ud af 5 stjerner.

 

Anmeldelsen er skrevet af Isabelle Kamper Bang

Klaris, Heidi Wigger: Åndehvisken


Forfatter:
Heidi Wigger Klaris | Titel: Åndehvisken | Sider: 328 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 13.04.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Jeg har aldrig læst noget af forfatter Heidi W. Klaris før, men jeg har hørt rigtig meget godt om hendes bøger. Da jeg fik muligheden for at anmelde Åndehvisken, kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej. Forsidecoveret er sindssygt flot, og da jeg læste bagsideteksten, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var en bog jeg skulle læse – og den skuffede på ingen måde.

Heidi W. Klaris skriver utrolig godt. Bogen var virkelig letlæselig og jeg fløj lige igennem den. Jeg blev glædeligt overrasket over, at jeg blev fanget i historien fra første side, for jeg var lidt bange for om jeg ville finde den kedelig. Spøgelseshistorier har ikke sagt mig så meget før, så jeg var lidt spændt. Historien kom hurtigt i gang, og der var aldrig et kedeligt øjeblik. Derfor var det også en virkelig behagelig bog at læse. Det var en bog der var fyldt med spænding fra første til sidste side.

Jeg var ret vild med huset historie, og detaljerne omkring hvad der er foregået i huset. Jeg synes ikke det hovedpersonen Evyn oplevet i huset var uhyggeligt, men når hun begynder at efterforske huset historie fik jeg flere gange gåsehud på armene. Det var sindssygt spændende, og jeg kunne slet ikke ligge den fra mig. Jeg vidste ikke om jeg ville finde den uhyggelig, men jeg håbede det selvfølgelig. Det var ikke hvad jeg ville kalde en gyserhistorie, men jeg synes alligevel, at husets historie skabte en del uhygge i bogen. Det var ret fedt.

Så overordnet synes jeg, at historien var rigtig god, men desværre gik det bare alt for stærkt til sidst i historien. I løbet af bogen har Evyn og hendes nye venner efterforsket i husets historie, og det elskede jeg, men til sidst hvor det hele blev opklaret tabte historien mig lidt, fordi det simpelthen gik for stærkt. Det ødelagde desværre lidt spændingen for mig. Det skal dog slet ikke lyde som om, at den sluttede på en dårlig måde. Det var en rigtig god og rørende slutning. Jeg ville bare gerne have haft lidt flere sider i bogen, så historien kunne være uddybet lidt yderligere. Det er helt klart en historie der sagtens kunne bære, at den var 100 sider længere.

Åndehvisken var en bog jeg virkelig nød at læse. Den var fyldt med spænding og uhygge, og det er længe siden, at jeg har læst en bog der gav mig så meget gåsehud på armene. Derfor er det helt sikkert også en bog jeg vil anbefale til andre. Den får ikke den sidste stjerne i min bedømmelse, da jeg som sagt tidligere manglede lidt i slutningen i bogen, men det er stadig en virkelig god bog, som fortjener at blive læst.

Åndehvisken for fire ud af fem stjerner.

Showalter, Gena: Førstelivet (Everlife 1)


Forfatter:
Gena Showalter | Titel: Førstelivet | Sider: 430 sider
Forlag: HarperCollins Nordic | Udgivet: 02.10.2017
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic


Det første der virkelig fangede min interesse ved ”Førstelivet” var den utrolig smukke forside, men det der gjorde mig sikker på, at det her var en bog jeg skulle læse var bagsideteksten. Historien fangede mig lige med det samme, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville elske den her bog. Alligevel var der noget mystisk over historien, og jeg var meget spændt på at komme i gang med den. Jeg var bange for, at jeg ville blive skuffet, men det gjorde jeg på ingen måde.

“Førstelivet” er en fantastisk og inspirerende historie, som fanger læseren fra første til sidste side.

I starten af bogen skulle jeg lige vænne mig til forfatter Gena Showalters skrivestil. Hun har en lidt speciel måde at skrive på, og jeg havde lidt svært ved at vænne mig til det. Jeg tror nu også, at dette hænger sammen med, at historien var lidt forvirrende i starten. Ved at have læst bagsideteksten vidste jeg godt lidt om hvad det var for en verden jeg havde begivet mig ind i, men der var alligevel sindssygt mange detaljer at holde styr på. Der var dog alligevel noget der blev ved med at fange min interesse, og efter noget tid faldt det hele bare på plads – både historien og skrivestilen, og derefter forsvandt den ene side efter den anden.

Det er godt nok noget af et trekantsdrama man bliver kastet ind i. Jeg var lidt nervøs for om det ville skabe for meget drama i bogen, men jeg synes historien bag var super spændende og rørende. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle mene om hovedpersonen Tenley i starten af bogen. I starten kunne jeg slet ikke forstå hendes valg om at gå imod hendes forældres ønske om hendes fremtid, og ærligt så virkede hun meget naiv og arrogant.  Jo længere ind i bogen jeg dog kom gik det op for mig, at jeg sad og læste om en utrolig stærk ung pige som kun ønsker selv at bestemme over hendes eget liv. Jeg synes hendes tanker om fremtiden og livet var utrolig inspirerende og det satte nogle tanker i gang hos mig om de valg jeg selv har taget i mit liv.

Jeg synes sådan overordnet, at handlingen var rigtig spændende. Det sker hele tiden noget, så man sidder som sådan ikke sidder og keder sig. Jeg var meget imponeret over den verden forfatter Gena Showalter har skabt. Som sagt tidligere gik der lige noget tid inden jeg rigtig forstod den, men da brikkerne faldt på plads var jeg fanget i historien. Jeg elskede hvordan verdenen var opbygget med Trojka på den ene side og Myriaderne på den anden side. Derudover bliver jeg lige nødt til at nævne Killian og Archer. Jeg vil ikke fortælle for meget om dem, for jeg synes det spoiler for mange detaljer om verdenen, men jeg ELSKER DEM. De sørgede for, at bogen blev fyldt med spænding, intriger og kærlighed. Derudover så var jeg ret vild med det forhold de tre hovedpersoner får igennem bogen.

Der er rigtig mange detaljer om den her bog, som jeg gerne ville komme ind på, men jeg er bange for at spoile nogle detaljer, som jeg synes I som læsere selv skal opleve. Det er en virkelig god bog, og det er det værd at begive sig ind i den her verden. Jeg har aldrig læst en bog der ligner den, og jeg forstår slet ikke hvordan man kan opfinde så utrolig en verden.

”Førstelivet” er en virkelig god dystopisk bog, som jeg klart vil anbefale. Jeg sidder allerede spændt over venter på den næste bog i serien ”Livsblod”.

”Førstelivet” får fire ud af fem flotte stjerner.

Howey, Hugh: Blår (Silo 1)

Forfatter: Hugh Howey
Titel:
Blår
Sider:
615 sider
Forlag:
Dreamlitt
Udgivet:
01.02.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

 

Da jeg første gang så ”Blår” var det ikke en bog jeg lige tænkte, at jeg skulle læse. Forsidecoveret fangede mig på ingen måde, for synes egentlig ikke, at det er særligt flot. Jeg var dog alligevel lidt nysgerrig, og jeg valgte at læse lidt om bogen alligevel, hvilket jeg er glad for at jeg gjorde, for det er en bog der overraskede mig rigtig meget. Den er meget bedre end den lige ser ud til at være.

Jeg synes forfatter Hugh Howey skriver rigtig fint. Han skriver lidt anderledes end jeg er vant til, så det tog mig lige noget tid inden jeg fandt et godt læseflow. Derfor tog det mig lidt lang tid rigtigt at komme i gang med bogen, og blive rigtig fanget af historien. Jeg må indrømme, at den faktisk kedede mig lidt i starten, men da jeg først havde vænnet mig til skrivestilen fangede historien mig også meget mere.

I starten af bogen springer man lidt rundt i forskellige personer, og det forvirrede mig lidt. Men ligesom med skrivestilen, så skulle jeg bare ordentligt ind i bogen før den virkelig fangede mig. Sherif Holston som man følger i starten af bogen, havde jeg lidt svært ved at forstå. Nogle af de ting han gjorde og tænkte gav ikke rigtig mening for mig i starten, men senere i bogen blev alle mine spørgsmål besvaret. Senere i bogen følger man allermest Juliette, som jeg hurtigt knyttede mig til. Hendes oplevelser var sindssygt spændende, og det var også i denne del af bogen, at jeg virkelig syntes at bogen blev spændende.

Jeg må indrømme, at jeg til tider fandt bogen lidt langtrukken. Der gik lang tid inden jeg rigtigt blev fanget af historien. Der er scener hvor der næsten ikke sker noget, og som bliver meget lange. Der var på et tidspunkt hvor jeg tænkte, at bogen skulle have en stjerne mindre, men jeg landede på fire stjerner da jeg alligevel blev fanget af historien til sidst. Men for mig ville bogen have været bedre hvis der var kortet 100 sider af den. Men selvom den var lidt lang, så var det en virkelig god historie, som jeg gerne vil anbefale. Man skal bare være klar på, at den til tider er lidt tung, men det er en bog der fortjener at blive læst. Jeg er virkelig glad for, at jeg kæmpede mig igennem hele bogen, for nu hvor jeg sidder og tænker tilbage, så synes jeg at det er en virkelig god bog.

Jeg havde ikke regnet med at ”Blår” ville få fire stjerner. Men den fortjener det fuldt ud. Hvis du sidder derude og overvejer at læse den, så kan jeg kun anbefale den. Men hvis du finder den lidt tung i starten, så bare hold ud. Den bliver virkelig god.

”Blår” får fire ud af fem stjerner.

Nilsson, Alexandra: Skæbnebrevet

Forfatter: Alexandra Nilsson
Titel:
Skæbnebrevet
Sider:
251 sider
Forlag:
Facet
Udgivet:
31.01.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg havde glædet mig utrolig meget til at få ”Skæbnebrevet” af Alexandra Nilsson hjem. Den fangede mig første gang, da den har et fantastisk smukt forsidebillede. Da jeg læste bagsideteksten var jeg slet ikke i tvivl om, at det var en bog for mig. Da jeg fik den ind af døren kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med starte med det samme.

Den fik mig til at se livet på en helt ny måde

Det er en meget velskrevet bog. Den er letlæselig og kommer hurtigt i gang. Der er ikke lange passager hvor der ikke sker noget. Hurtigt lærer man personerne og byens opbygning at kende. Det var dejligt, og jeg blev hurtigt fanget i historien. Bogen er ikke så lang, og dermed meget hurtigt læst, men til gengæld så sker der noget spændende på hver eneste side.

Som skrevet overfor, så lærer man hurtigt personerne at kende. Jeg følte mig hurtigt knyttet til Maya da hun virkede som en sød og ligetil pige. Hun var meget nem at holde af. Jeg elsker den rejse hun kommer ud på – og her mener jeg også den personlige udvikling hun gennemgår. Hendes tanker om liv og død fik mig til at se på livet på en helt ny måde. Mayas ven Max var totalt skøn, og det var fantastisk, at han ville gøre alt for hende. Jeg elsker bøger hvor to mennesker har et bånd som Maya og Max. Det giver bogen så meget mere dybde, og får læseren til at knytte sig til personerne.

Jeg blev fanget af handlingen lige med det samme. Jeg kunne rigtig godt lide ideen med de her skæbnebreve, som jeg dog ikke lige vil afsløre mere om, da det er en ret vigtig detalje i bogen. Da jeg havde læst de første 30 sider lagde jeg lige bogen fra mig, og jeg reflekterede over hvad jeg ville gøre, hvis jeg boede i sådan et samfund. Jeg havde meget svært ved at forholde mig til det, men det var også det der fangede mig. Den udfordrerede mig på sted jeg aldrig har prøvet før, og den fik sat nogle tanker i gang hos mig.

Handlingen i bogen går meget hurtigt, og der sker hele tiden noget spændende. Nogle gange gik det dog lige hurtigt nok. Jeg kunne godt at have brugt 100 sider mere, så der var plads til at forlænge nogle af scenerne. Til gengæld er det en meget overskuelig og nem bog at læse. Jeg blev meget rørt i slutningen af bogen, og jeg fældede muligvis også en lille tåre. Da jeg var færdig med bogen måtte jeg lige sidde og sunde mig lidt. Den fik virkelig nogle tanker i gang hos mig.

Jeg er meget imponeret over ”Skæbnebrevet”. Det var en virkelig god bog. Den får ikke den sidste stjerne hos mig, da jeg lige manglede det sidste i historien. Det er dog en bog jeg virkelig gerne vil anbefale til alle der elsker et dystopisk univers, og leder efter en letlæselig og spændende bog.

”Skæbnebrevet” får fire ud af fem stjerner.

Roberts, Nora: Løgneren

Forfatter: Nora Roberts
Titel: Løgneren
Sider: 499 sider
Forlag: Flamingo
Udgivet: 01.04.2017
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo

 

Jeg har længe kendt Nora Roberts bøger, men jeg har aldrig selv læst noget af hende. Jeg kender mange der elsker hendes bøger, så jeg tænkte, at nu ville jeg prøve at læse ”Løgneren”. Det tog mig lidt tid at komme igennem den, men jeg må sige, at jeg synes, at det var en rigtig god bog.

Jeg elskede Nora Roberts skrivestil. Det var nok det der egentlig holdt mig i gang. Hun skrev byen og personerne på en måde, så jeg levede mig fuldstændig ind i historien. Jeg forelskede mig i hele byen og specielt i de fantastiske personer der bor i byen. I starten var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle mene om Shelby, men der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af hvor fantastisk hun var. Derudover var jeg mega nysgerrig efter at finde ud af hvad der lå bag hendes mands død – hvilke hemmeligheder lå gemt under overfladen.

Som sagt overfor, så tog det mig lidt tid at komme igennem bogen. Der var lange perioder af bogen hvor jeg fandt den lidt langtrukken, hvilket jeg synes var rigtig ærgerligt da jeg elskede personerne. Jeg tror os, at personerne var det eneste der fik mig til at læse bogen færdig. Jeg synes historien alt i alt var rigtig god, men det tog bare for lang tid inden det rigtigt kom i gang. De sidste 100 sider læste jeg dog på en gang, for der blev det virkelig spændende. Desværre så havde jeg bare gættet hele slutningen, og det var jeg lidt ked af. Jeg havde håbet på, at den ville slå benene væk under mig til sidst.

Men selvom jeg fandt den lidt langtrukken og at jeg havde gættet slutningen, så var det en bog jeg virkelig nød at læse. Den er hyggelig og de fantastiske personer gør det til en dejlig bog at læse. Jeg manglede bare lige den sidste spænding.  

”Løgneren” er en bog jeg gerne vil anbefale til alle der elsker bøger med fantastiske personer i en bog fyldt med mysterier. Specielt det romantiske i bogen vil smelte enhver med et romantisk hjerte. Skøn bog og en god historie. Det er ikke sidste gang jeg læser en bog af Nora Roberts.

”Løgneren” får fire ud af fem stjerner.  

Harpsøe, Linette: Glasmuren (Exilium 2)

 

Forfatter: Linette Harpsøe | Titel: Glasmuren | Sider: 421 sider
Forlag: Dreamlitt | Udgivet: 07.09.17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt


Jeg havde glædet mig så meget til den her bog. Den første bog i serien ”De fejlfødte” overraskede mig meget positivt, og derfor var jeg utroligt spændt på ”Glasmuren”.

Spændende dystopisk historie der fanger læseren fra første til sidste side.

Det er heldigvis de samme personer man følger igen. Specielt mine yndlingspersoner Fry og Anika havde igen en meget stor rolle i historien. Specielt Anika fik en større rolle i den her bog, og jeg blev kun gladere for hende. Det er faktisk lige før, at jeg vil påstå, at hun er min yndlings karakter. Hun viser sig at være en virkelig stærk pige, som tør kæmpe for det hun tror på. Fry kommer jeg altid til at holde af. Hun har ændret sig meget siden den første bog, men jeg synes så også det er okay når man tænker på alt det hun har været igennem.

En detalje jeg var helt vild med var, at man endelig møder De fejlfødte fra den første bog. Hele vejen igennem den første bog var der lidt forvirring omkring dem. Som læser vidste man aldrig rigtig hvad de egentlig var, så derfor var det bare så fedt endelig at få nogle svar på de mange spørgsmål jeg sad med. Derudover blev hele historie om De fejlfødte bare endnu federe. Virkelig en fed detalje, og det gør også, at jeg synes hele historien er bedre.

Wow, hvor kom der fart på handlingen. Den starter lige der hvor den første bog sluttede, og det var jeg ret glad for. Den første bog sluttede mig pludseligt i handlingen, så var glad for, at der ikke var sprunget alt for meget over. Det gjorde det også lidt nemmere at komme ind i historien igen. Der sker hele tiden noget nyt, og man keder sig aldrig. Det var utrolig spændende.

Slutningen var jo sindssyg. HOLD DA HELT OP! Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig nogensinde kunne have gættet den drejning historien pludselig tog. Det var virkelig fedt, men det var også så vildt, at jeg faktisk ikke rigtig vidste hvordan jeg skulle forholde mig til det. Jeg er ret spændt på at læse den sidste bog, for vil gerne vide hvordan det hele kommer til at ende.

Til sidst vil jeg lige nævne hvorfor jeg ikke har givet bogen 5 stjerner. Når man har læst anmeldelsen af bogen kan man godt undre sig lidt over det, for der er ingen tvivl om, at jeg er kæmpe fan af den her historie. Desværre så er der en detalje (som også er grunden til, at første bog ikke fik 5 stjerner), som gør at jeg bare ikke kan give bogen den sidste stjerne. Jeg er selv enormt ærgerlig over, at den detalje går mig så meget på, men jeg kan ikke se bort fra den. Det skal dog lige nævnes, at den detalje ikke gør bøgerne dårlige. Det er nogle sindssygt gode bøger, som virkelig er værd at læse.

Wow wow wow og atter WOW. Jeg er kæmpe fan af de her bøger, og det er uden tvivl ikke sidste gang jeg læser dem. Jeg er så imponeret over hvordan forfatter Linette Harpsøe formår, at skabe et så fantastisk dystopisk univers, og samtidig have en handling og et persongalleri der fanger læseren fra første til sidste side. Det er bøger der er værd at læse.

”Glasmuren” får flotte 4 ud af 5 stjerner.

Clausen, Nick: Mareridt og Myrekryb 1

 

Forfatter: Nick Clausen | Titel: Mareridt og Myrekryb 1 | Sider: 232 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 29.08.16

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Jeg har altid ønsket at læse bøger af Nick Clausen, så jeg blev virkelig glad da jeg fik hans tre bøger ”Mareridt og Myrekryb” med hjem fra Fantasy Festivalen i Esbjerg. Allerede dagen efter gik jeg i gang med den første. Jeg var så spændt og den skuffede mig så sandelig ikke. Det er historier der får det til at løbe koldt ned af ryggen, og lad mig lige starte med at sige, at det ikke er en bog der skal læses en mørk og regnfuld vinteraften.

Nick Clausen skriver helt eminent godt. Bogen er delt op i syv små noveller og jeg var lidt spændt på det. Jeg var nervøs for om historierne kunne nå at fange mig på så få sider, men her blev jeg godt nok overrasket. Ved hver historie var jeg fanget lige fra første side, og historierne fungerer bare hele vejen igennem. Bogen er skrevet i et dejligt letlæseligt sprog, og derfor er det en hurtig og overskuelig bog at læse. Det er nemt lige at sige: ”Ej jeg snupper lige én historie mere inden sengetid… og én mere … og én mere”.

Som sagt er bogen delt op i syv korte noveller på omkring 30 sider hver. Det er meget forskellige historier, og de var uhyggelige og spændende på hver deres måde. Det spænder helt fra vampyrer, farlige fisk og hovedløse ryttere. Jeg var ret vild med den første historie Blod på tanden, som var virkelig spændende og fyldt med mystisk. Den tændte min lyst efter at læse flere af historierne. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke fandt historierne vildt uhyggelige, men flere af dem var virkelig ulækre. Specielt Fisken snapper og Læderhud fik det til at vende sig indeni mig. Det skal dog siges, at jeg synes alle historierne var rigtig gode og jeg var underholdt hele vejen igennem.

Den eneste grund til at bogen ikke får fem stjerner er, at jeg synes den sidste historie Lyseslukker faldt udenfor genren. Det var en sød og underholdende historie, men jeg synes bare ikke det var en gyserhistorie, og det var lidt ærgerligt.

Vildt fed novellesamling, og jeg er allerede hocked på at læse mere fra Nick Clausens hånd. Heldigvis ligger den næste ”Mareridt og Myrekryb 2” ved siden af mig lige nu, og bare venter på at jeg går i gang. Jeg glæder mig allerede til at læse mere. Derfor kan jeg også kun varmt anbefale den her bog til alle der elsker et lille gys.

”Mareridt og Myrekryb 1” får fire ud af fem stjerner.

Hansen, Boris: Vejen til Panteon (Panteon Sagaen 1)

Forfatter: Boris Hansen | Titel: Vejen til Panteon | Sider: 428 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet:
21.09.16
Stjerner:


Det er ikke så længe siden, at jeg hørte om ”Vejen til Panteon” første gang, men den fangede min interesse lige med det samme. Jeg synes lige coveret fortjener at blive rost, for det er utroligt smukt. Det er virkelig gennemført, og det passer enormt godt til historien. Jeg må dog sige, at jeg blev lidt overrasket, for den var meget anderledes end jeg havde regnet med. Den havde dog også virkelig mange gode sider. Jeg synes forfatter Boris Hansen har skabt en helt fantastisk verden, som fanger læseren lige med det samme.   

Jeg skulle i starten lige vænne mig til skrivestilen. Den var meget anderledes end jeg var vant til, men jeg vænnede mig hurtigt til det, og derefter fangede den mig rigtig hurtigt. Det der overraskede mig allermest var dog, at forfatter Boris Hansen har valgt at blande fantasy genren med dystopi genren. Lige først tænkte jeg, at det var meget underligt, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo federe blev det. Jeg må dog indrømme, at jeg lige skulle et stykke ind i bogen.

Persongalleriet i bogen var jeg meget i tvivl om hvad jeg skulle synes om. Jeg tror det var fordi jeg i starten af bogen havde svært ved at knytte mig til Lucas og de andre børn i Zonen. Der skete simpelthen ikke nok, og jeg havde svært ved at mærke det tætte venskab, som de har fået skabt ved at leve i Zonen i alle de år. Denne følelse forsvandt dog ret hurtigt da de kommer til den anden verden, som mere er en fantasy verden. Det var sindssygt spændende, og her begyndte jeg virkelig at komme ind på livet af drengene. Deres eventyr i Juvelen knytter dem virkelig sammen, og dette venskab var jeg til gengæld ikke spor i tvivl om. Dog må jeg også lige nævne, at jeg aldrig helt forstod hvorfor drengene var så opsat på at finde Cassandra. De konstaterede hele tiden, at hun havde løjet for dem i flere år, men alligevel sætter de deres eget liv på spil for at finde hende. Den må jeg indrømme undrede mig rigtig meget.  

Dog vil jeg gerne nævne en detalje, som jeg virkelig storelskede ved den her bog: Englene. Jeg havde jo set, at der var en engel på coveret af bogen, og jeg havde virkelig glædet mig til, at de kom ind i historien. Da det så skete sad jeg og hoppede op og ned i stolen af glæde, for jeg har altid elsket engle. Englene befinder sig i Empyria, som ligger lige ved siden af byen Juvelen hvor Lucas og hans venner befinder sig. De fungerer som en slags betjente/soldater, og jeg elskede det. Specielt de to engle Saida og Mardelus, som man følger rigtig meget igennem bogen, knyttede jeg mig til lige med det samme. Jeg må også indrømme, at det var mine yndlingskapitler når man fulgte de to.

Handlingen var for mit vedkommende lidt langt tid om at komme i gang. Det var slet ikke fordi den var kedelig, men zonen var bare ikke lige mit yndlingssted. Jeg synes dog, at Boris Hansen formår at flette de to verdener rigtig flot sammen, og jo længere ind i bogen jeg kom jo mere gav Zonen også mening for mig. Hele konflikten i den anden verden fangede mig lige med det samme. Den forvirrede mig os lidt til tider, for ligesom drengene fra zonen, så bliver man som læser også kastet direkte ud i en konflikt, som man intet kender til. Min nysgerrighed blev dog holdt hele vejen igennem. Slutningen var dog fantastisk. Jeg havde slet ikke set det komme, og jeg var ærligt ved at falde ned at stolen da jeg læste det. Det var sindssygt spændende, og nu kan jeg slet ikke vente med at finde ud af hvad der sker i den næste bog ”Akkanas gåde”.   

”Vejen til Panteon” er en virkelig god fantasy bog blandet med den dystopiske genre. Den overraskede mig meget, og jeg synes den havde nogle virkelig positive sider. Historien var spændende og fangede mig hele vejen igennem. Med den slutning går det ikke længe før jeg går i gang med fortsættelsen. Hvis I derude ikke har læst den endnu, og elsker fantasy, så kan jeg kun varmt anbefale den.

”Vejen til Panteon” får fire ud af fem stjerner.