Kategori: 4 stjerner

Howey, Hugh: Blår (Silo 1)

Forfatter: Hugh Howey
Titel:
Blår
Sider:
615 sider
Forlag:
Dreamlitt
Udgivet:
01.02.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

 

Da jeg første gang så ”Blår” var det ikke en bog jeg lige tænkte, at jeg skulle læse. Forsidecoveret fangede mig på ingen måde, for synes egentlig ikke, at det er særligt flot. Jeg var dog alligevel lidt nysgerrig, og jeg valgte at læse lidt om bogen alligevel, hvilket jeg er glad for at jeg gjorde, for det er en bog der overraskede mig rigtig meget. Den er meget bedre end den lige ser ud til at være.

Jeg synes forfatter Hugh Howey skriver rigtig fint. Han skriver lidt anderledes end jeg er vant til, så det tog mig lige noget tid inden jeg fandt et godt læseflow. Derfor tog det mig lidt lang tid rigtigt at komme i gang med bogen, og blive rigtig fanget af historien. Jeg må indrømme, at den faktisk kedede mig lidt i starten, men da jeg først havde vænnet mig til skrivestilen fangede historien mig også meget mere.

I starten af bogen springer man lidt rundt i forskellige personer, og det forvirrede mig lidt. Men ligesom med skrivestilen, så skulle jeg bare ordentligt ind i bogen før den virkelig fangede mig. Sherif Holston som man følger i starten af bogen, havde jeg lidt svært ved at forstå. Nogle af de ting han gjorde og tænkte gav ikke rigtig mening for mig i starten, men senere i bogen blev alle mine spørgsmål besvaret. Senere i bogen følger man allermest Juliette, som jeg hurtigt knyttede mig til. Hendes oplevelser var sindssygt spændende, og det var også i denne del af bogen, at jeg virkelig syntes at bogen blev spændende.

Jeg må indrømme, at jeg til tider fandt bogen lidt langtrukken. Der gik lang tid inden jeg rigtigt blev fanget af historien. Der er scener hvor der næsten ikke sker noget, og som bliver meget lange. Der var på et tidspunkt hvor jeg tænkte, at bogen skulle have en stjerne mindre, men jeg landede på fire stjerner da jeg alligevel blev fanget af historien til sidst. Men for mig ville bogen have været bedre hvis der var kortet 100 sider af den. Men selvom den var lidt lang, så var det en virkelig god historie, som jeg gerne vil anbefale. Man skal bare være klar på, at den til tider er lidt tung, men det er en bog der fortjener at blive læst. Jeg er virkelig glad for, at jeg kæmpede mig igennem hele bogen, for nu hvor jeg sidder og tænker tilbage, så synes jeg at det er en virkelig god bog.

Jeg havde ikke regnet med at ”Blår” ville få fire stjerner. Men den fortjener det fuldt ud. Hvis du sidder derude og overvejer at læse den, så kan jeg kun anbefale den. Men hvis du finder den lidt tung i starten, så bare hold ud. Den bliver virkelig god.

”Blår” får fire ud af fem stjerner.

Nilsson, Alexandra: Skæbnebrevet

Forfatter: Alexandra Nilsson
Titel:
Skæbnebrevet
Sider:
251 sider
Forlag:
Facet
Udgivet:
31.01.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg havde glædet mig utrolig meget til at få ”Skæbnebrevet” af Alexandra Nilsson hjem. Den fangede mig første gang, da den har et fantastisk smukt forsidebillede. Da jeg læste bagsideteksten var jeg slet ikke i tvivl om, at det var en bog for mig. Da jeg fik den ind af døren kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med starte med det samme.

Den fik mig til at se livet på en helt ny måde

Det er en meget velskrevet bog. Den er letlæselig og kommer hurtigt i gang. Der er ikke lange passager hvor der ikke sker noget. Hurtigt lærer man personerne og byens opbygning at kende. Det var dejligt, og jeg blev hurtigt fanget i historien. Bogen er ikke så lang, og dermed meget hurtigt læst, men til gengæld så sker der noget spændende på hver eneste side.

Som skrevet overfor, så lærer man hurtigt personerne at kende. Jeg følte mig hurtigt knyttet til Maya da hun virkede som en sød og ligetil pige. Hun var meget nem at holde af. Jeg elsker den rejse hun kommer ud på – og her mener jeg også den personlige udvikling hun gennemgår. Hendes tanker om liv og død fik mig til at se på livet på en helt ny måde. Mayas ven Max var totalt skøn, og det var fantastisk, at han ville gøre alt for hende. Jeg elsker bøger hvor to mennesker har et bånd som Maya og Max. Det giver bogen så meget mere dybde, og får læseren til at knytte sig til personerne.

Jeg blev fanget af handlingen lige med det samme. Jeg kunne rigtig godt lide ideen med de her skæbnebreve, som jeg dog ikke lige vil afsløre mere om, da det er en ret vigtig detalje i bogen. Da jeg havde læst de første 30 sider lagde jeg lige bogen fra mig, og jeg reflekterede over hvad jeg ville gøre, hvis jeg boede i sådan et samfund. Jeg havde meget svært ved at forholde mig til det, men det var også det der fangede mig. Den udfordrerede mig på sted jeg aldrig har prøvet før, og den fik sat nogle tanker i gang hos mig.

Handlingen i bogen går meget hurtigt, og der sker hele tiden noget spændende. Nogle gange gik det dog lige hurtigt nok. Jeg kunne godt at have brugt 100 sider mere, så der var plads til at forlænge nogle af scenerne. Til gengæld er det en meget overskuelig og nem bog at læse. Jeg blev meget rørt i slutningen af bogen, og jeg fældede muligvis også en lille tåre. Da jeg var færdig med bogen måtte jeg lige sidde og sunde mig lidt. Den fik virkelig nogle tanker i gang hos mig.

Jeg er meget imponeret over ”Skæbnebrevet”. Det var en virkelig god bog. Den får ikke den sidste stjerne hos mig, da jeg lige manglede det sidste i historien. Det er dog en bog jeg virkelig gerne vil anbefale til alle der elsker et dystopisk univers, og leder efter en letlæselig og spændende bog.

”Skæbnebrevet” får fire ud af fem stjerner.

Roberts, Nora: Løgneren

Forfatter: Nora Roberts
Titel: Løgneren
Sider: 499 sider
Forlag: Flamingo
Udgivet: 01.04.2017
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo

 

Jeg har længe kendt Nora Roberts bøger, men jeg har aldrig selv læst noget af hende. Jeg kender mange der elsker hendes bøger, så jeg tænkte, at nu ville jeg prøve at læse ”Løgneren”. Det tog mig lidt tid at komme igennem den, men jeg må sige, at jeg synes, at det var en rigtig god bog.

Jeg elskede Nora Roberts skrivestil. Det var nok det der egentlig holdt mig i gang. Hun skrev byen og personerne på en måde, så jeg levede mig fuldstændig ind i historien. Jeg forelskede mig i hele byen og specielt i de fantastiske personer der bor i byen. I starten var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle mene om Shelby, men der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af hvor fantastisk hun var. Derudover var jeg mega nysgerrig efter at finde ud af hvad der lå bag hendes mands død – hvilke hemmeligheder lå gemt under overfladen.

Som sagt overfor, så tog det mig lidt tid at komme igennem bogen. Der var lange perioder af bogen hvor jeg fandt den lidt langtrukken, hvilket jeg synes var rigtig ærgerligt da jeg elskede personerne. Jeg tror os, at personerne var det eneste der fik mig til at læse bogen færdig. Jeg synes historien alt i alt var rigtig god, men det tog bare for lang tid inden det rigtigt kom i gang. De sidste 100 sider læste jeg dog på en gang, for der blev det virkelig spændende. Desværre så havde jeg bare gættet hele slutningen, og det var jeg lidt ked af. Jeg havde håbet på, at den ville slå benene væk under mig til sidst.

Men selvom jeg fandt den lidt langtrukken og at jeg havde gættet slutningen, så var det en bog jeg virkelig nød at læse. Den er hyggelig og de fantastiske personer gør det til en dejlig bog at læse. Jeg manglede bare lige den sidste spænding.  

”Løgneren” er en bog jeg gerne vil anbefale til alle der elsker bøger med fantastiske personer i en bog fyldt med mysterier. Specielt det romantiske i bogen vil smelte enhver med et romantisk hjerte. Skøn bog og en god historie. Det er ikke sidste gang jeg læser en bog af Nora Roberts.

”Løgneren” får fire ud af fem stjerner.  

Harpsøe, Linette: Glasmuren (Exilium 2)

 

Forfatter: Linette Harpsøe | Titel: Glasmuren | Sider: 421 sider
Forlag: Dreamlitt | Udgivet: 07.09.17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt


Jeg havde glædet mig så meget til den her bog. Den første bog i serien ”De fejlfødte” overraskede mig meget positivt, og derfor var jeg utroligt spændt på ”Glasmuren”.

Spændende dystopisk historie der fanger læseren fra første til sidste side.

Det er heldigvis de samme personer man følger igen. Specielt mine yndlingspersoner Fry og Anika havde igen en meget stor rolle i historien. Specielt Anika fik en større rolle i den her bog, og jeg blev kun gladere for hende. Det er faktisk lige før, at jeg vil påstå, at hun er min yndlings karakter. Hun viser sig at være en virkelig stærk pige, som tør kæmpe for det hun tror på. Fry kommer jeg altid til at holde af. Hun har ændret sig meget siden den første bog, men jeg synes så også det er okay når man tænker på alt det hun har været igennem.

En detalje jeg var helt vild med var, at man endelig møder De fejlfødte fra den første bog. Hele vejen igennem den første bog var der lidt forvirring omkring dem. Som læser vidste man aldrig rigtig hvad de egentlig var, så derfor var det bare så fedt endelig at få nogle svar på de mange spørgsmål jeg sad med. Derudover blev hele historie om De fejlfødte bare endnu federe. Virkelig en fed detalje, og det gør også, at jeg synes hele historien er bedre.

Wow, hvor kom der fart på handlingen. Den starter lige der hvor den første bog sluttede, og det var jeg ret glad for. Den første bog sluttede mig pludseligt i handlingen, så var glad for, at der ikke var sprunget alt for meget over. Det gjorde det også lidt nemmere at komme ind i historien igen. Der sker hele tiden noget nyt, og man keder sig aldrig. Det var utrolig spændende.

Slutningen var jo sindssyg. HOLD DA HELT OP! Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig nogensinde kunne have gættet den drejning historien pludselig tog. Det var virkelig fedt, men det var også så vildt, at jeg faktisk ikke rigtig vidste hvordan jeg skulle forholde mig til det. Jeg er ret spændt på at læse den sidste bog, for vil gerne vide hvordan det hele kommer til at ende.

Til sidst vil jeg lige nævne hvorfor jeg ikke har givet bogen 5 stjerner. Når man har læst anmeldelsen af bogen kan man godt undre sig lidt over det, for der er ingen tvivl om, at jeg er kæmpe fan af den her historie. Desværre så er der en detalje (som også er grunden til, at første bog ikke fik 5 stjerner), som gør at jeg bare ikke kan give bogen den sidste stjerne. Jeg er selv enormt ærgerlig over, at den detalje går mig så meget på, men jeg kan ikke se bort fra den. Det skal dog lige nævnes, at den detalje ikke gør bøgerne dårlige. Det er nogle sindssygt gode bøger, som virkelig er værd at læse.

Wow wow wow og atter WOW. Jeg er kæmpe fan af de her bøger, og det er uden tvivl ikke sidste gang jeg læser dem. Jeg er så imponeret over hvordan forfatter Linette Harpsøe formår, at skabe et så fantastisk dystopisk univers, og samtidig have en handling og et persongalleri der fanger læseren fra første til sidste side. Det er bøger der er værd at læse.

”Glasmuren” får flotte 4 ud af 5 stjerner.

Clausen, Nick: Mareridt og Myrekryb 1

 

Forfatter: Nick Clausen | Titel: Mareridt og Myrekryb 1 | Sider: 232 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 29.08.16

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet


Jeg har altid ønsket at læse bøger af Nick Clausen, så jeg blev virkelig glad da jeg fik hans tre bøger ”Mareridt og Myrekryb” med hjem fra Fantasy Festivalen i Esbjerg. Allerede dagen efter gik jeg i gang med den første. Jeg var så spændt og den skuffede mig så sandelig ikke. Det er historier der får det til at løbe koldt ned af ryggen, og lad mig lige starte med at sige, at det ikke er en bog der skal læses en mørk og regnfuld vinteraften.

Nick Clausen skriver helt eminent godt. Bogen er delt op i syv små noveller og jeg var lidt spændt på det. Jeg var nervøs for om historierne kunne nå at fange mig på så få sider, men her blev jeg godt nok overrasket. Ved hver historie var jeg fanget lige fra første side, og historierne fungerer bare hele vejen igennem. Bogen er skrevet i et dejligt letlæseligt sprog, og derfor er det en hurtig og overskuelig bog at læse. Det er nemt lige at sige: ”Ej jeg snupper lige én historie mere inden sengetid… og én mere … og én mere”.

Som sagt er bogen delt op i syv korte noveller på omkring 30 sider hver. Det er meget forskellige historier, og de var uhyggelige og spændende på hver deres måde. Det spænder helt fra vampyrer, farlige fisk og hovedløse ryttere. Jeg var ret vild med den første historie Blod på tanden, som var virkelig spændende og fyldt med mystisk. Den tændte min lyst efter at læse flere af historierne. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke fandt historierne vildt uhyggelige, men flere af dem var virkelig ulækre. Specielt Fisken snapper og Læderhud fik det til at vende sig indeni mig. Det skal dog siges, at jeg synes alle historierne var rigtig gode og jeg var underholdt hele vejen igennem.

Den eneste grund til at bogen ikke får fem stjerner er, at jeg synes den sidste historie Lyseslukker faldt udenfor genren. Det var en sød og underholdende historie, men jeg synes bare ikke det var en gyserhistorie, og det var lidt ærgerligt.

Vildt fed novellesamling, og jeg er allerede hocked på at læse mere fra Nick Clausens hånd. Heldigvis ligger den næste ”Mareridt og Myrekryb 2” ved siden af mig lige nu, og bare venter på at jeg går i gang. Jeg glæder mig allerede til at læse mere. Derfor kan jeg også kun varmt anbefale den her bog til alle der elsker et lille gys.

”Mareridt og Myrekryb 1” får fire ud af fem stjerner.

Hansen, Boris: Vejen til Panteon (Panteon Sagaen 1)

Forfatter: Boris Hansen | Titel: Vejen til Panteon | Sider: 428 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet:
21.09.16
Stjerner:


Det er ikke så længe siden, at jeg hørte om ”Vejen til Panteon” første gang, men den fangede min interesse lige med det samme. Jeg synes lige coveret fortjener at blive rost, for det er utroligt smukt. Det er virkelig gennemført, og det passer enormt godt til historien. Jeg må dog sige, at jeg blev lidt overrasket, for den var meget anderledes end jeg havde regnet med. Den havde dog også virkelig mange gode sider. Jeg synes forfatter Boris Hansen har skabt en helt fantastisk verden, som fanger læseren lige med det samme.   

Jeg skulle i starten lige vænne mig til skrivestilen. Den var meget anderledes end jeg var vant til, men jeg vænnede mig hurtigt til det, og derefter fangede den mig rigtig hurtigt. Det der overraskede mig allermest var dog, at forfatter Boris Hansen har valgt at blande fantasy genren med dystopi genren. Lige først tænkte jeg, at det var meget underligt, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo federe blev det. Jeg må dog indrømme, at jeg lige skulle et stykke ind i bogen.

Persongalleriet i bogen var jeg meget i tvivl om hvad jeg skulle synes om. Jeg tror det var fordi jeg i starten af bogen havde svært ved at knytte mig til Lucas og de andre børn i Zonen. Der skete simpelthen ikke nok, og jeg havde svært ved at mærke det tætte venskab, som de har fået skabt ved at leve i Zonen i alle de år. Denne følelse forsvandt dog ret hurtigt da de kommer til den anden verden, som mere er en fantasy verden. Det var sindssygt spændende, og her begyndte jeg virkelig at komme ind på livet af drengene. Deres eventyr i Juvelen knytter dem virkelig sammen, og dette venskab var jeg til gengæld ikke spor i tvivl om. Dog må jeg også lige nævne, at jeg aldrig helt forstod hvorfor drengene var så opsat på at finde Cassandra. De konstaterede hele tiden, at hun havde løjet for dem i flere år, men alligevel sætter de deres eget liv på spil for at finde hende. Den må jeg indrømme undrede mig rigtig meget.  

Dog vil jeg gerne nævne en detalje, som jeg virkelig storelskede ved den her bog: Englene. Jeg havde jo set, at der var en engel på coveret af bogen, og jeg havde virkelig glædet mig til, at de kom ind i historien. Da det så skete sad jeg og hoppede op og ned i stolen af glæde, for jeg har altid elsket engle. Englene befinder sig i Empyria, som ligger lige ved siden af byen Juvelen hvor Lucas og hans venner befinder sig. De fungerer som en slags betjente/soldater, og jeg elskede det. Specielt de to engle Saida og Mardelus, som man følger rigtig meget igennem bogen, knyttede jeg mig til lige med det samme. Jeg må også indrømme, at det var mine yndlingskapitler når man fulgte de to.

Handlingen var for mit vedkommende lidt langt tid om at komme i gang. Det var slet ikke fordi den var kedelig, men zonen var bare ikke lige mit yndlingssted. Jeg synes dog, at Boris Hansen formår at flette de to verdener rigtig flot sammen, og jo længere ind i bogen jeg kom jo mere gav Zonen også mening for mig. Hele konflikten i den anden verden fangede mig lige med det samme. Den forvirrede mig os lidt til tider, for ligesom drengene fra zonen, så bliver man som læser også kastet direkte ud i en konflikt, som man intet kender til. Min nysgerrighed blev dog holdt hele vejen igennem. Slutningen var dog fantastisk. Jeg havde slet ikke set det komme, og jeg var ærligt ved at falde ned at stolen da jeg læste det. Det var sindssygt spændende, og nu kan jeg slet ikke vente med at finde ud af hvad der sker i den næste bog ”Akkanas gåde”.   

”Vejen til Panteon” er en virkelig god fantasy bog blandet med den dystopiske genre. Den overraskede mig meget, og jeg synes den havde nogle virkelig positive sider. Historien var spændende og fangede mig hele vejen igennem. Med den slutning går det ikke længe før jeg går i gang med fortsættelsen. Hvis I derude ikke har læst den endnu, og elsker fantasy, så kan jeg kun varmt anbefale den.

”Vejen til Panteon” får fire ud af fem stjerner.

G., Linda: Vildledt (Vega 1)

Forfatter: Linda G. | Titel: Vildledt | Sider: E-bog
Forlag: Leatherbound | Udgivet: 01-09-17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Leatherbound  


Så kom dagen endelig hvor første bog i serien ”Vega” udkommer. Jeg har virkelig set frem til den her bog, for jeg har en veninde der har rost bogen til skyerne. Bogen skuffede mig på ingen måde. ”Vildledt” var sjov og romantisk – og ikke mindst så fræk at der kom mange røde kinder herhjemme hos mig.  

Endnu engang vil jeg gerne rose forfatter Linda G for hendes skrivestil. Hun skriver simpelthen så letlæseligt og sproget i bogen er flydende og dejligt. Det gjorde den til en behagelig bog at læse. Derudover er Linda god til at lade læseren leve sig ind i hvordan personerne i bogen føler. Både deres smerte, glæde og kærlighed strømmede lige ud i mig. Det gjorde det også til en hård historie at læse, men samtidig er der bare ikke noget mere fantastisk, når man som læser rigtigt kan leve sig ind i bogen.  

Århh hvor er der bare meget fantastisk kærlighed i den her bog, og mit hjerte banker for Marc og Claudia. Jeg elsker simpelthen de to – og deres kærlighed for hinanden er til at smelte over. Som single pige sad jeg virkelig og drømte om en dag at få en kærlighed som deres. Marc er i starten den lidt typiske indelukkede rigmand. Claudia har derimod ingen penge, og det er derfor hun kommer til at arbejde for Marc. Jeg må indrømme, at jeg i starten af bogen tænkte, at den slags historie havde jeg læst før, men Linda formåede at gøre historien til sin helt egen. Jeg blev virkelig positivt overrasket.

Derudover vil jeg lige nævne Anna og Thomas. Jeg elsker dem! Det troede jeg ellers ikke, at jeg ville, men de vandt mit hjerte stille og roligt igennem bogen. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men jeg kan sige, at jeg også glæder mig til at høre mere om de to. Jeg håber de får en stor rolle i den næste bog, for de er fantastiske.   

Handlingen er okay. Den var en virkelig god bog, men det var mere personerne der bar bogen. Som jeg skrev tidligere, så er det også på den måde, at Linda formår at gøre historien til sin helt egen. Handlingen var super fin og hyggelig at læse, men jeg manglede lidt flere overraskelser. Jeg havde nogle få steder i bogen, hvor jeg var ved at falde ned af stolen. Det var til gengæld sindssygt godt, og jeg slugte det simpelthen råt. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at specielt kapitlet hvor man høre mere om Marcs fortid var fantastisk! Virkelig stor ros til Linda for det kapitel. Jeg tror aldrig før, at jeg har haft så mange kuldegysninger når jeg læste en bog.

Jeg vil gerne sige en lille hilsen til alle de danske kvinder derude. I kan godt glæde jer til alle de erotiske scener. De er både frække og giver jer knaldrøde kinder. Derudover er der ikke én af de erotiske scener der ligner hinanden. Det syntes jeg var enormt rart, for så blev min nysgerrighed og interesse holdt hele vejen igennem. Dem kan I alle derude godt glæde jer til.

Slutningen på bogen var virkelig god synes jeg. Igennem hele bogen var der blevet lagt op til det her klimaks, og jeg blev på ingen måde skuffet. Claudias historie rørte mig virkelig dybt, og det sidste kapitel knuste simpelthen mit hjerte. Det kunne jeg slet ikke holde til. Jeg kan ikke vente med at læse den næste, for den slutning havde mit hjerte det ikke særlig godt med. Men hvis jeg lige ligger mit hjerte til side et øjeblik, så var det en fantastisk slutning. Den overraskede mig virkelig meget.

Rigtig god romantisk og erotisk bog. Det er en af de bedre jeg har læst i denne genre, så jeg kan virkelig godt anbefale den til alle der elsker en rørende, romantisk og ikke mindst fræk historie. Linda G skriver nogle virkelig gode bøger, og jeg glæder mig til at læse mere fra hende. Den næste bog i serien ”Efterladt” kan jeg love jer for at jeg også skal læse.

”Vildledt” får fire ud af fem flotte stjerner.

Callihan, Kristen: Sendt til tælling (Game on 1)

Forfatter: Kristen Callihan | Titel: Sendt til tælling | Sider: 450 sider
Forlag: Flamingo | Udgivet: 23-08-17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Flamingo  


Det her er en bog jeg havde set rigtig meget frem til at læse. Jeg er ret vild med genren, og det plejer at være nogle sindssygt gode bøger Flamingo kommer ud med. Da jeg hørte, at forlaget sammenlignede dem med Elle Kennedys ”Off-Campus” serie tog det mig ikke mange sekunder at bestemme mig for, at det var en bog der skulle på min must-read liste. Det var helt sikkert ikke en beslutning jeg fortrød.

Skrivestilen er dejlig letlæselig. Jeg synes forfatter Kristen Callihan er god til at skrive så levende, at man som læser har lettere ved at leve sig ind i bogen. Det er utrolig vigtigt for en bog i den romantiske genre, og Callihan kom totalt i mål med ”Sendt til tælling”. Derudover er der bare enormt meget humor, som jeg ofte var ved at dø af grin over. På den anden side var det en utrolig rørende historie, som rammer læseren lige i hjertet. Så derfor kunne denne bog både få mig til at grine og græde. Det gjorde det til en rigtig dejlig bog at læse, for jeg kom i kontakt med en masse forskellige følelser.

Jeg faldt for Drew lige med det samme. Han virker bare som en skøn fyr, og jeg synes det var rart, at han ikke var som de typiske populære sports fyre, som virkelig kan være nogle store idioter. Det er jo også lidt det som Anna tror i starten af bogen, men hun finder hurtigt ud af, at det slet ikke er tilfældet med Drew. Anna havde jeg det til gengæld lidt svært med. Jeg synes hun tog nogle meget mærkelige valg, og jeg havde svært ved, at hun behandlede Drew på den måde. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide det spil der kører imellem dem. De supplerer hinanden rigtig godt, og de scener hvor de er sammen, er simpelthen så smukke, for deres følelser for hinanden skinner helt ud til læseren, og rammer en helt ind i hjertet. Jeg synes det var meget rørende at læse.

Det jeg elsker allermest ved romaner i denne genre er, at man forelsker sig i personerne. Derfor var det meget svært for mig, at jeg ikke faldt for Anna. Drew fik en plads i mit hjerte lige med samme, og det var uden tvivl det der reddede bogen for mig. Han var dog så fantastisk, så han kunne sagtens bære hele bogen for mig.

Handlingen skuffede mig lidt. Det var en rigtig sjov og romantisk historie, men den fangede mig ikke helt så meget som jeg havde regnet med. Jeg kan godt se hvorfor den bliver sammenlignet med ”Off-Campus”, for de ligner rigtig meget hinanden, men den manglede lige det sidste inden den, for mig, kommer op på højde med ”Off-Campus”. Som jeg sagde før, så synes jeg dog, at det er en rigtig sød og romantisk historie, og derfor redder den sig også op på fire stjerner.  

Det er uden tvivl en bog jeg trygt vil anbefale til alle der elsker en dejlig, romantisk og sjov roman. Specielt fans af ”Off-Campus” vil nyde den her bog. Der var nogle småting, som skuffede mig lidt, men alt i alt synes jeg, at det var en rigtig god bog, som jeg nød rigtig meget. Super god sommerlæsning.

”Sendt til tælling” får fire ud af fem stjerner.

Williamson, Lisa: Kunsten at være normal

Forfatter: Lisa Williamson | Titel: Kunsten at være normal | Sider: 416 sider
Forlag: Politikens Forlag | Udgivet: 09-08-17

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens forlag


Jeg var virkelig spændt på den her bog. Jeg har aldrig læst en bog der handler om en transkønnet person, og jeg må indrømme, at jeg var meget nysgerrig. Det er ikke noget man normalt snakker om, og jeg tror egentlig heller ikke, at der er ret mange der ved ret meget om det. Vi ved alle sammen godt hvad det er, men jeg havde ingen anelse om hvordan det egentlig måtte være at leve som transkønnet. ”Kunsten at være normal” har virkelig åbnet mine øjne, for nogle mennesker som lever et isoleret og meget hårdt liv.  

Jeg skulle lige vænne mig til måden bogen er skrevet på. Man skifter mellem at følge de to hovedpersoner David og Leo, og jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at finde rundt i det i starten. Der er ikke meget der viser hvornår man skifter fra den ene til den anden person. Jo mere jeg lærte David og Leo at kende jo nemmere blev det dog, for deres kapitler er skrevet meget forskelligt. Derudover synes jeg bogen er skrevet super godt. Der er masser af følelser som strømmer lige ud til læseren, så man lever sig helt ind i personernes liv og deres smerte.  

Som skrevet overfor så har jeg aldrig vidst særlig meget om hvordan det må være at leve som transkønnet. David er født som en dreng, men indeni føler han sig som en pige. Jeg synes det var utrolig spændende at følge David og høre hans historie. På den anden side var det også ufattelig hårdt. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor ondt det må gøre at føle, at man lever i den forkerte krop. David følte sig så forkert, og han slet ikke kunne holde ud at se på sig selv. Han bliver faktisk næsten frastødt, og det gjorde ondt helt ind i hjertet når han beskrev hvor meget han hadede sin egen krop.

Leo er en ny dreng på skolen, som egentlig bare gerne vil isolere sig, men hurtigt finder han ud af at det er rigtig svært. Klassen smukkeste pige viser hurtigt interesse for ham, og Leo indser at det måske ikke er så fedt at leve livet helt alene. Jeg havde det lidt svært med Leo i starten, men det viste sig, at han var en virkelig skøn person. Jeg var specielt vild med det fantastiske venskab han får med David. De får en helt særligt bånd, som hjælper dem begge to rigtig meget.   

Jeg troede ikke, at det ville være en bog der handlingsmæssigt ville overraske mig, men der tog jeg godt nok fejl. Der kom nogle scener og detaljer, som jeg aldrig ville have kunne gætte. Derudover er det bare en rigtig sød historie, og ens hjerte smelter simpelthen for personerne. Slutningen var rigtig fin, og jeg synes det var en dejlig måde at afslutte historien på.  

Alt i alt en rigtig sød, dejlig og rørende historie. Jeg synes det er fedt, at der kommer lidt mere fokus på de udfordringer en transkønnet person lever med. Det kan ikke være nemt, og jeg var glad for at finde ud af hvor mange smerter de egentlig går rundt med. ”Kunsten at være normal” er en skøn fortælling om at finde sig selv og passe ind blandt alle andre, og Lisa Williamson fortæller om det i denne bog på den dejligste og mest rørende måde.

”Kunsten at være normal” får 4 ud af 5 stjerner.  

Eibe, Anika: Er du okay, Matthias?


Forfatter:
Anika Eibe | Titel: Er du okay, Matthias? | Sider: 195 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 12-05-2017

Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


”Er du okay, Matthias?” er 3. selvstændige bog i Anika Eibes fantastiske serie om unge med problemer. Bøgerne er skrevet til unge mennesker, og jeg synes det er fantastisk, at hun sætter fokus på nogle emner, som man normalt prøver ikke at snakke for meget om. Jeg var rigtig glad for de to første bøger som omhandler mobning og cutting. Derfor var jeg meget spændt på at læse om Matthias, der kæmper med sin seksualitet.   

Bogen er skrevet på en dejlig letlæselig måde, og som læser er det meget nemt at leve sig ind i hvordan Matthias han har det. Bøgerne er skrevet til unge mennesker, og det kan man selvfølgelig godt mærke, men jeg som voksen nød virkelig også bogen. Selvom det måske ligger langt fra min egen verden, så kunne jeg mærke Matthias’ smerte helt ind i hjertet. Jeg begyndte at føle mig knyttet til ham, og jeg havde virkelig medlidenhed med ham. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at være ham, men det er også derfor den her bog er så vigtig. Den sætter fokus på hvordan det må være at være en ung fyr som Matthias, som godt er klar over, at han er bøsse, men ikke kan få sig selv til at fortælle det til andre.

Som det også har været tilfældet med hovedpersonerne i de to forrige bøger, så var Matthias meget nem at holde af. Jeg synes altid Anika formår at skabe nogle hovedpersoner, som man ret hurtigt knytter sig til. Det gør bøgerne meget voldsomme at læse, men igen synes jeg, at det er så fedt, at der kommer noget fokus på de emner selvom det kan være hårdt at læse om.   

Jeg var fanget lige fra første side. Der var nogle gange hvor jeg var nødt til at ligge den fra mig og trække vejret, da jeg fandt den meget voldsom til tider. Jeg måtte dog hele tiden viden mere om Matthias, og jeg håbede sådan for ham at det hele ville blive okay. Selvom man skulle tro at handlingen lå ret meget klar igennem bogen, så overraskede den mig op til flere gange. Der var flere ting der fik mig op af stolen og mit hjerte til at banke meget hurtigt.

Jeg er helt vild med de her bøger, og Anika Eibe har endnu engang formået at skrive en skøn bog der rør læseren helt ind i hjertet. Jeg kan simpelthen ikke rose hende nok for de her bøger, og jeg kan kun anbefale dem til alle unge mennesker. Jeg synes de er så vigtige, så der kommer mere fokus på de emner, som der normalt bliver lagt skjul på.

”Er du okay, Matthias?” får flotte fire ud af fem stjerner.