Kategori: Anmeldelser

Nielsen, Karen Inge: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)

Forfatter: Karen Inge Nielsen | Titel: Sortedammens hemmeligheder | Sider: 425 sider
Forlag: Dreamlitt | Udgivet: 15.09.2018
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

 

”Utrolig spændende historie der giver dig gåsehud på armene”


Så kom der endelig en bog mere fra forfatter Karen Inge Nielsen. Lige siden jeg læste hendes debutroman Ravneskrig og efterfølgende Natspindlerens dødsmærke, har jeg været stor fan af hendes bøger. Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg hørte, hun havde skrevet en ny bog – og jeg har glædet mig meget til at læse den. Jeg var lidt spændt på selve historien, for jeg har ikke læst noget lignende før, men jeg blev meget positivt overrasket. Derudover er bogen skrevet til et lidt ældre publikum end hendes tidligere bøger, og jeg synes Karen Inge er sluppet virkelig godt fra det. Inden jeg dykker dybere ned i selve bogen, vil jeg lige nævne forsidecoveret. Det er simpelthen så flot, og det passer virkelig godt til historien.

Jeg skriver det gang på gang i mine anmeldelser af Karen Inges bøger, men hendes skrivestil bliver ved med at overraske mig. Hun har en evne til at gøre bogen enormt levende, og det gjorde den en fornøjelse at læse for mig. Hendes beskrivelser af naturen er fantastiske, og personerne i historien får så meget personlighed, at det er svært ikke at føle sig fuldstændig revet med. Der er mange scener i bogen der er fyldt med mystik og uhygge, og jeg synes Karen Inge fanger stemningen på den fedeste måde. Som læser sidder man med gåsehud på armene, og man vil bare have mere og mere.

Bogen er bygget op på den måde, at man i starten bliver præsenteret for Elvira, som lever i slutningen af 1600-tallet. Senere hopper man frem til nutiden og følger Marcus og hans mor Pernille. Sådan skifter man mellem at høre historien fra fortiden og i nutiden. Jeg har altid elsket når bøger er delt op, så man følger forskellige personer, og jeg synes også, at det fungerer sindssygt godt i Djævlepassagen. Lige i starten var jeg lidt forvirret, da det foregik i to forskellige tidsaldre, men efterhånden som jeg kom længere ind i historien, fangede jeg sammenhængen, og så syntes jeg, at det var en fed detalje. Derudover underbygger det virkelig den mystik, der foregår på Herstedholm, hvor historien udspiller sig.

Elvira kunne jeg relatere til lige med det samme. Jeg synes hun var sød og sjov, og jeg var så spændt på hvad, der videre ville ske med hende. Marcus havde jeg det lidt sværere med i starten af bogen. Han virkede så sur, og jeg kunne slet ikke fordrage, hvor grimt han snakkede til sin mor. Så de kapitler var lidt svære for mig, men så skete der pludselig noget – mysteriet på Herstedholm. Hold da helt op hvor blev kapitlerne med Marcus spændende, da man begynder at høre mere om Herstedholms historie, og de mystiske ting, der er hændt der. Jeg må også indrømme, at jeg nok begyndte at holde mere af ham. Han var nu meget sød, men det ville også have overrasket mig, for Karen Inge plejer altid at få mig til at holde af hendes personer.

Til sidst vil jeg gerne nævne handlingen. Som nævnt tidligere, var jeg meget spændt på den, for jeg vidste nok ikke rigtig, hvad jeg kunne forvente, men Djævlepassagen tog mig med storm. Det var en sindssygt spændende handling, og flere gange sad jeg med gåsehud på armene. Jeg begyndte endda at græde i slutningen af bogen. Der blev mit hjerte godt nok knust, men hold da op hvor var det et godt kapitel. Nogle gange skulle jeg holde tungen lige i munden, for der sker mange mystiske ting, men det var kun med til at vække min interesse endnu mere. Handlingen hænger virkelig godt sammen, og spændingen blev holdt hele vejen igennem.

Når jeg tænker på, hvor godt den er skrevet, hvor fede personerne er, og hvor fantastisk handlingen er, så kan jeg ikke andet end at give Djævlepassagen 5 ud af 5 stjerner. Det er en bog med så mange detaljer, at jeg er sikker på, at hvis jeg læser den igen, vil jeg opdage endnu flere ting som jeg måske ikke så, da jeg læste den første gang. Super god bog der fortjener at blive læst. Utrolig spændende historie der giver dig gåsehud på armene.

Djævlepassagen – Sortedammens hemmeligheder får 5 ud af 5 flotte stjerner.

Eybye, Pernille & Evytt, Carina: Banneret samles (Dragernes konge 3)

Forfatter: Pernille Eybye & Carina Evytt | Titel: Banneret samles | Sider: 558 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 16.06.2018
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg/Reklame
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Jeg havde virkelig set frem til at læse Banneret samles, som er tredje bog i serien Dragernes konge. Det er ikke så længe siden, at jeg har læst de to første bøger i serien, og det tror jeg er en fordel når man skal læse den tredje – det er nemlig en serie med enormt mange personer, så det var om at holde tungen lige i munden. Jeg synes dog, at det var så spændende at personerne blev samlet i én bog, og deres ellers meget forskellige liv viste sig at have mere til fælles end man lige troede. Banneret samles er uden tvivl den bedste bog i serien indtil nu.

Noget der er anderledes ved Banneret samles i forhold til de to første bøger er, at de to forfattere Pernillie Eybye og Carina Evytt har skrevet bogen sammen. Jeg har ikke kunne mærke, at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de første bøger, så jeg var meget spændt på hvordan den ville blive når de skrev den tredje bog sammen. Men jeg er blevet meget positivt overrasket. Den er skrevet i et spændende og letlæseligt sprog, og selvom der er mange personer og historien virkelig spidser til, så var det ikke svært at følge med. Det var rigtig fedt, at man skifter mellem at følge de forskellige personer, for selvom deres historier er flettet sammen, så er de stadig meget forskellige og ser derfor også problematikkerne meget forskelligt.

Dragernes konge er en serie hvor personerne har en meget stor betydning for historien, og det er vigtigt, at man som læser føler sig knyttet til dem. Som jeg har skrevet i tidligere anmeldelser, så havde jeg svært ved at blive fanget i de første bøger, men det var intet problem i Banneret samles. De to første bøger sluttede virkelig tragisk, så jeg kunne slet ikke vente med at finde ud af hvad der ville ske. Der er stadig mange personer man skal have et forhold til, men de er alle så fantastiske på deres helt egen måde, så jeg følte ikke, at det var et problem.

Den første bog Heksejægerens bytte handlede om Taysin og Lill, hvor anden bog Gøglerkongens sværd handlede om Waris og Kiri. Som jeg har skrevet i forrige anmeldelser, så virkede det i starten som to vidt forskellige historier, så jeg var meget spændt på hvordan det ville blive i tredje bog, når personerne skulle møde hinanden. Det kom ikke som den store overraskelse, at det skabte nogle problemer mellem dem. Jeg synes det var sindssygt spændende at lære mere om personerne og der var mange af dem der overraskede mig.

Jeg troede på ingen måde, at jeg ville blive så glad for den her serie, men den har overrasket mig enormt meget. Banneret samles sluttede også virkelig spændende, og jeg glæder mig allerede til at fjerde bog kommer ud. Det er en bog jeg gerne vil anbefale til alle der elsker fantasy.

Banneret samles får flotte fem ud af fem stjerner.

Evytt, Carina: Gøglerkongens sværd (Dragernes konge 2)

Forfatter: Carina Evytt | Titel: Gøglerkongens sværd | Sider: 461 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 17.10.2016
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg/Reklame
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Så fik jeg også læst anden bog i serien Dragernes konge. Den første bog havde jeg meget svært ved at anmelde, for det var en bog med både gode og dårlige ting. Det var dog en bog der overraskede mig i sidste ende, og jeg endte faktisk med at synes, at den var ret god. Anden bog i serien Gøglerkongens sværd er skrevet af Carina Evytt, og jeg var lidt spændt på hvordan det ville være at læse videre i en serie, men hvor fortsættelsen er skrevet af en anden forfatter. Jeg må dog sige, at jeg er meget imponeret, for jeg lagde slet ikke mærke til det.

De to forfattere skriver meget ens, og jeg var slet ikke i tvivl om, at de har haft et meget tæt samarbejde i udarbejdelsen af de to første bøger i serien. Den første bog Heksejægerens bytte handlede om Taysin og Lill, hvor anden bog Gøglerkongens sværd handlede om Waris og Kiri. Det virkede i starten, som to vidt forskellige historier og jeg havde lidt svært ved at se, hvordan de havde noget med hinanden at gøre, men efterhånden som jeg kom ind i bogen fandt jeg flere og flere steder hvor historien bliver flettet sammen. Det var ret spændende, og jeg prøvede hele tiden at regne ud hvad, de ellers meget forskellige personer, havde til fælles, og hvordan deres historier passede sammen.

Ligesom den første bog havde jeg lidt svært ved at blive fanget i historien. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor den ikke fangede mig, men jeg mistænker, at det var fordi jeg lige var blevet fanget i den første bog, og jeg ville egentlig bare gerne høre videre i den historie. Pludselig skulle jeg nærmest starte forfra. Jeg må dog også sige, at jeg synes, at jeg blev hurtigere fanget i Gøglerkongens sværd. Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonerne Kiri og Waris, og jo længere ind i bogen jeg kom, blev mere spændende historie om landet Perina afsløret – noget som jeg efterlyste i den første bog.

I starten savnede jeg historien om heksene, som den første bog omhandlede, men jeg glemte det hurtigt da jeg mødte elletroldekongen Svart. For mig blev Perina bare endnu større, da jeg mødte elletroldene som er et folkefærd der har været hadet og jaget – præcis ligesom heksene. Slutningen på bogen var ikke den store overraskelse, men det gjorde den ikke mindre god. Jeg vil sige, at hvis man har læst den første bog, så er det ret nemt at gætte slutningen på den anden bog, men det gjorde mig egentlig ikke det store. Faktisk kunne jeg rigtig godt lide, at de to historier blev flettet sammen, og at den tredje bog i serien Banneret samles handler om alle personerne. Jeg glæder mig nemlig også ret meget til at finde ud af hvad der fremadrettet sker.

Den tredje bog i serien er skrevet af både Pernille Eybye og Carina Evytt, og den ser jeg meget frem til at læse. Indtil videre synes jeg, at det er en rigtig god serie, og jeg vil fortsat gerne anbefale den til alle der elsker fantasy.

Gøglerkongens sværd får fire ud af fem stjerner.

Eybye, Pernille: Heksejægerens bytte (Dragernes konge 1)

Forfatter: Pernille Eybye | Titel: Heksejægernes bytte | Sider: 606 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 17.10.16
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg/Reklame
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Jeg har godt nok været i tvivl om hvad jeg skulle mene om den her bog. Da jeg første gang hørte om den troede jeg egentlig, at den ville fange mig fra første side, men den var slet ikke som jeg havde forventet. Her skal det dog også tilføjes, at den faktisk også overraskede mig positivt. Da jeg var halvvejs troede jeg, at jeg ville ende på lavere antal stjerner, men den formåede alligevel at komme op på fire stjerner.

Serien Dragernes Konge er skrevet af to forfattere, Pernille Eybye og Carina Evytt. Den første bog er skrevet af Pernille Eybye, og det synes jeg hun har gjort rigtig godt. Jeg har ikke læst andre bøger af hende, men jeg synes hun skriver rigtig godt, og er god til at fortælle historien levende og interessant for læseren. Den næste bog i serien Gøglerkongens sværd er skrevet af Carina Evytt, og jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt på hvordan det bliver at læse en serie der er skrevet af to forskellige forfattere. Jeg har allerede fundet ud af, at efterfølgeren foregår i den samme verden, men omhandler nogle helt andre personer. Så jeg er lidt spændt på det, men vi må jo se senere hvad jeg synes om det.

Grunden til at jeg var lidt i tvivl om bogen i starten var, at jeg havde svært ved at blive fanget i historien. Det gik meget langsomt i starten, og jeg følte ikke rigtig nogen tilknytning til de personer man mødte. Der skete heller ikke de store overraskende ting, og de få spændende ting der kom, var noget jeg havde forudset og egentlig bare sad og ventede på ville ske. Jeg havde den fornemmelse, at det er en fantasy bog der er bygget meget op om sine personer, og derfor var det lidt problematisk, at jeg på ingen måde kunne føle en tilknytning til denne bogs hovedpersoner Lill og Taysin. Det gjorde bare scenerne lange og kedelige, og faktisk så irriterede Lill og Taysin mig rigtig meget.

Men så skete der noget jeg ikke havde forudset – jeg begyndte faktisk at finde bogen spændende. Det var dog lidt ærgerligt, at jeg næsten skulle 400 sider ind i bogen inden det skete, men de sidste 200 sider af bogen var virkelig gode. De sider reddede hele bogen for mig, og fik mig faktisk til at se på resten af bogen med helt nye øjne. Pludselig begyndte jeg også at holde af Lill og Taysin, og jeg nød at følge dem på deres rejse gennem verdenen Perina. Dette gjorde dog bare slutningen endnu mere tragisk. Den knuste ærlig talt mit hjerte. Jeg kunne på ingen måde slippe bogen, og jeg havde ikke lyst til at den skulle slutte. For første gang var jeg ked af, at man først følger Lill og Taysin igen i den tredje og sidste bog.

Noget jeg virkelig elskede ved bogen, var landets historie. Det var ikke noget jeg ikke har hørt om før, men det var super godt fortalt, og jeg var meget interesseret i at høre mere om landet, og dens meget tragiske historie. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere information omkring landet, men jeg håber at det kommer i den næste bog.

Heksejægernes bytte er en virkelig god fantasy bog. Handlingen går ikke så hurtigt, men hvis man giver den en chance, bliver den virkelig god. Jeg glæder mig til at læse videre i serien.

Heksejægernes bytte får fire ud af fem stjerner, og det er nok de mest overraskende stjerner jeg nogensinde har givet.

Bonde, Christina: Rejsen til Falkien (Izola 1)

Forfatter: Christina Bonde | Titel: Rejsen til Falkien | Sider: 376 sider
Forlag: Tellerup | Udgivet: 22.06.2018
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Jeg har virkelig set frem til forfatter Christina Bondes nye fantasy serie. Jeg har tidligere været meget glad for hendes bøger, så mine forventninger til Izola – Rejsen til Falkien var tårnhøje. Derfor var jeg selvfølgelig også nervøs for om jeg ville blive skuffet, men Christina Bonde har endnu engang formået at skrive en fantastisk fantasy bog.

Jeg har i tidligere anmeldelser af Christina Bondes bøger skrevet, at hendes bøger er en fornøjelse at læse, og Izola er bestemt ikke en undtagelse. Jeg vil faktisk gerne påstå, at det er den mest velskrevne bog hun indtil nu har skrevet. Bogen var letlæselig og selvom hun har påfundet en verden med mange komplekse detaljer, så var jeg som læser med hele vejen igennem. Jeg skulle holde tungen lige i munden, for ikke at rode rundt i alle detaljerne, men Christina Bonde har virkelig formået at gøre bogen let at forstå for læseren. Jeg tør godt påstå, at Izola uden tvivl den bedste fantasy serie hun nogensinde har skrevet.

Jeg må dog indrømme, at jeg havde lidt svært ved at blive fanget i historien i starten af bogen. Jeg synes den mindede mig rigtig meget om andre fantasy bøger jeg har læst. Derfor var jeg faktisk lidt skuffet i starten, men pludselig tog bogen mig med storm. Jeg elskede alt ved verdenen Falkien, og jeg kunne ikke få nok. Falkiens normer, skikke og overlevelse var enormt spændende, og selvom jeg i starten af bogen troede jeg havde læst noget lignende før, så må jeg sige, at jeg Christina Bonde har formået at skabe et fantasyunivers der er helt hendes eget. Jeg har aldrig oplevet en fantasy verden magen til Falkien, og jeg kan slet ikke få nok af den.

I bogen følger man hovedpersonen Izola. Hun er en sød og rar pige, men jeg blev først rigtig knyttet til hende da hun kom til Falkien. Jeg kunne godt lide hendes tanker og hendes måde at håndtere de dilemmaer hun bliver udsat for, som trækker hendes hjerte i flere forskellige retninger. Spændingen blev holdt hele vejen igennem bogen, og jeg blev op til flere gange overrasket. Ligesom Izola forelskede jeg mig i Falkien, men samtidig var det også en verden der skræmte mig, og jeg glæder mig til at høre mere om hvad der videre skal ske for Izola, og ikke mindst hvad der skal ske for Falkien.

På bagsiden af bogen står der, at Izola – Rejsen til Falkien er Christina Bondes mest omfattede fantasy serie til dato, og det må jeg give dem ret i. Den er virkelig god, og jeg kan kun anbefale den til alle der elsker fantasy.

Rejsen til Falkien får selvfølgelig 5 ud af 5 stjerner.

 

 

G, Linda: Afledt (En Vega fortælling)

Forfatter: Linda G. | Titel: Afledt | Sider: E-bog
Forlag: Leatherbound | Udgivet: 18.06.2018
Stjerner: 

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Leatherbound


Denne her lille historie havde jeg ikke set komme. Jeg har glædet mig utrolig meget til den næste bog i Vega-serien, så jeg blev ret glad, da jeg fik en lille ekstra Vega historie hjem. Jeg var lidt nervøs for om den var for kort, men jeg nød den virkelig meget. Det er kun forfatter Linda G. der kan give mig så røde kinder på så få sider.

Hvis du har læst min anmeldelse af Vildledt, så ved du, at jeg altid har været ret vild med Anna og Thomas. Jeg ønskede, at de ville få en større rolle i efterfølgeren, så jeg blev glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af, at Afledt handler om de to. Det var rigtig sjovt at lære Anna bedre at kende – og se en lidt frækkere side af hende. Jeg synes det var en fed måde Anna fik sin ”hævn” over Thomas, da han glemte deres månedsdag. Det kunne ikke være mere snedigt og frækt. Gode råd til næste gang kæresten glemmer en vigtig aftale. Jeg blev bare bekræftet i, at jeg synes Anna og Thomas er et ret sødt par, og nu håber jeg endnu mere, at de har en stor rolle i efterfølgeren.

Selvom den var kort, så er det helt sikkert en bog jeg vil anbefale til alle der elskede den første bog Vildledt. Den er fræk og super godt skrevet. Derudover er den udkommet samtidig med, at der er VM i fodbold, og det gør den endnu sjovere at læse. For mit vedkommende var det dejligt med en lille teaser til Efterladt, som jeg heldigvis snart skal i gang med at læse.

Afledt får fire ud af fem stjerner.

Day, Julie M.: Den halves arv (Grænsen til Trafallas)

Forfatter: Julie M. Day | Titel: Den halves arv | Sider: 588 sider
Forlag: Leatherbound | Udgivet: 01.03.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Leatherbound

“Det er en fantastisk bog, der indeholder alt hvad jeg elsker ved elvere og fantasyuniverser”      


Jeg mødte forfatter Julie M. Day sidste år på fantasy festivalen i Esbjerg. Jeg blev øjeblikkeligt interesseret i hendes debutroman Grænsen til Trafallas – Den halves arv. Efterfølgende er bogen blevet genudgivet hos forlaget Leatherbound, og nøj hvor er det blevet en flot bog. For det første er den blevet udgivet i Hardback, og derudover er der kommet et flot kort over elververdenen Trafallas med. Den er blevet superflot, og efter min mening er den blevet mere læsevenlig.

Jeg havde hørt rigtig mange gode ting om Grænsen til Trafallas, og alle sagde til mig, at det var en bog jeg burde læse. Derfor var jeg også virkelig spændt på at komme i gang. Jeg har en god veninde, som havde fortalt mig, at Julie skriver virkelig godt, og det kan jeg kun give hende ret i. Jeg er meget imponeret over hvor god Julie er, til at få læseren med i historien. Hun har skrevet bogen utrolig levende og beskrivelserne af elververden er fantastiske. Som læser er det svært ikke at blive fanget i det fantastiske univers Julie har skabt, og specielt universet er det jeg elsker allermest ved den her bog. Jeg har altid været meget fascineret af elvere, og derfor må jeg også indrømme, at jeg var lidt nervøs inden jeg startede med at læse. Julie formåede dog at fange alt hvad jeg elsker ved elvere, og hun fik endda gjort elverne og universet til sin helt egen – det er jeg meget imponeret over.    

Jeg elskede universet, men personerne i bogen skal også nævnes, for det er et fantastisk persongalleri Julie har skabt. Dem jeg følte den største tilknytning til var Grace, Fëra, Zachos. Grace var en sød pige, og jeg havde nemt ved at sætte mig ind i hvordan hun følte og tænkte. Hun blev lige så forelsket i Trafallas, som jeg gjorde. Trafallas er en verden jeg gerne selv ville opleve. Fëra er nok den person der betød allermest for mig. Hende og Kanthos bliver Graces’ familie i Trafallas, og det var svært ikke at komme til at holde af dem. Zachos var en kæmpestor idiot i starten, men alligevel blev han en af de personer jeg virkelig kom til at holde af.

Jeg kunne rigtig godt lide handlingen. Det var dog en bog der lige skulle i gang. Det gik lidt langsomt starten, men mystikken omkring den fremmede mand der kom til byen holdt alligevel min interesse. Da Grace først kommer til Trafallas gik det bare stærkt, og siderne vendte sig selv. Det er en fantastisk bog, der indeholder alt hvad jeg elsker ved elvere og fantasyuniverser. Til sidst vil jeg gerne lige nævne slutningen – sikke dog en cliffhanger. Jeg vil have mere, og jeg kan slet ikke vente med at få den næste bog i serien hjem. Jeg vil have mere af det her univers.

Det er en fantastisk bog. Jeg elskede alt ved den, og jeg vil gerne varmt anbefale den til alle der elsker fantasy og elvere. Det er et univers man bliver bidt af, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med den næste.

Grænsen til Trafallas – Den halves arv får flotte 5 ud af 5 stjerner, og den fortjener det fuldt ud.

Sejrbo, Mette: Heksens kald (Ulfhedin sagaen 1)

Forfatter: Mette Sejrbo | Titel: Heksens kald | Sider: 576 sider
Forlag: Dreamlitt | Udgivet: 08.01.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

“Den er nytænkende, spændende og nervepirrende – fantasy når det er allerbedst”


Heksens kald er første bog i serien Ulfhedin sagaen, og er en fantasy serie for voksne. Jeg havde kun hørt gode ting om bogen, så jeg var ret spændt da jeg fik den hjem. Jeg var lidt bange for, om den ville minde for meget andre bøger jeg har læst i samme genre, men jeg må sige, at den slår de andre serier med flere længder. Den er nytænkende, spændende og nervepirrende – fantasy når det er allerbedst. Den bringer de bedste verdener sammen: Kærlighed, action, fantasy og erotik. Derudover bliver jeg lige nødt til at nævne forsidecoveret, for wow det er en smuk bog.

Jeg vil gerne rose forfatter Mette Sejrbo for hendes fantastiske skrivestil. Jeg fik et godt læseflow lige fra første side, hvilket jeg altid værdsætter rigtig meget ved bøger. Bogen er delt op, så man følger de forskellige personer på skift i hvert kapitel, og det gør at spændingen bliver holdt hele vejen igennem bogen. Jeg var lidt bange for om det ville gøre mig forvirret, for der er ret mange vigtige personer, men det gjorde jeg slet ikke.

Som nævnt overfor, så er der mange personer at navigere rundt i, men utrolig nok, så blev jeg vild med alle personerne. Bogens hovedperson Emilie blev jeg vild med fra første side. Hun er en sød pige, og jeg kunne nemt relatere til hende og den situation hun står i. De dilemmaer hun står overfor, og dermed de svære valg hun tager, fik mig bare til at holde endnu mere af hende. Hendes forhold til Jonas fik mig til at smelte. Det var meget typisk instalove, men jeg elskede det. Mit hjerte smeltede simpelthen for de to. Der er masser af andre personer i bogen der er værd at nævne, men jeg vil helst ikke afsløre for meget. Dog bliver jeg lige nødt til at nævne Sebastian – Han er nok ikke ligefrem en good guy, men jeg var solgt. Han var spændende og fyldt med mystisk. Som kvinde kan man da ikke andet, end at blive lidt vild med sådan en badboy.

Handlingen var fantastisk. Jeg var meget imponeret over hvor nytænkende historien er, selvom man måske tænker, at der er set lignende bøger før – Men som sagt, så er det her den bedste i den genre jeg har læst. Jeg elskede hver en detalje af historien, også selvom slutningen knuste mit hjerte. Det var forfærdeligt, og jeg må vist nok tilstå, at jeg kom til at græde. Puha den var hård at komme igennem, men når det er sagt, så var det jo utrolig spændende, og jeg begynder på den næste bog i serien med det samme. Det er jo ikke til at lade være med sådan en slutning.

Fantasy når det er allerbedst – Det kan ikke siges nok. Det er en fantastisk bog, som jeg vil anbefale til alle der elsker hekse, varulve og vampyrer, samt en fantastisk kærlighedshistorie. Jeg kan nu kalde mig stor fan af Mette Sejrbo, og jeg skal uden tvivl læse mere af hende.

Heksens kald får 5 ud og 5 flotte stjerner.

Clausen, Nick: Søvnløs

Forfatter: Nick Clausen | Titel: Søvnløs | Sider: 168 sider
Forlag: Facet | Udgivet: 23.03.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

“Spændende og nervepirrende historier”


Så fik jeg også læst den nyeste bog fra forfatter Nick Clausen. Bogen er opdelt i fem små historier, og minder derfor rigtig meget om hans serie Mareridt og Myrekryb, som jeg var ret vild med. Derfor var jeg meget spændt på Søvnløs, og jeg må indrømme, at mine forventninger var ret høje. Heldigvis levede bogen helt op til mine forventninger. Det er den bedste bog jeg indtil videre har læst af Nick Clausen.

Det er en meget nem bog at læse. Den er skrevet i et nemt sprog og historierne er meget korte. Da jeg læste den, tænkte jeg, at den ville være hyggelig at læse højt for andre – hvis deres nerver da kan holde til det. Nu hvor jeg har læst andre bøger af Nick Clausen, så forventede jeg også, at bogen ville være velskrevet, og det var den uden tvivl. Han er så god til at fange læseren og skabe en uhyggelig stemning. Derudover er jeg meget imponeret over, at han er i stand til at få så meget dybde i historierne på så få sider.

De bedste historier i bogen var uden tvivl Fugleskræmslet, Hypnotisøren og Spøgelsestennis. Bogen ligger op til, at man skal blive skræmt, og det de tre historier der skræmte mig mest. De var sindssygt gode, og jeg synes de var meget uhyggelige. De sidste to historier Køter og Under isen skræmte mig ikke helt så meget, men stadig virkelig gode historier og meget nervepirrende. Så jeg blev ikke skræmt hele vejen igennem bogen, men alle historierne var enormt gode. De er alle sammen spændende og nervepirrende historier.

Jeg er ret vild med Nick Clausens bøger, og Søvnløs er en bog jeg varmt vil anbefale til alle der ønsker et lille gys. Jeg glæder mig allerede til at læse flere bøger af ham, og jeg håber han kommer ud med flere gyser historier.

Søvnløs får 4 ud af 5 stjerner.

 

Anmeldelsen er skrevet af Isabelle Kamper Bang

Hansen, Boris: Panteons prøve del 1 & 2 (Panteon sagaen 3)

 
Forfatter:
Boris Hansen | Titel: Panteons prøve del 1 & 2 | Sider: 947 sider i alt
Forlag: Tellerup | Udgivet: 01.05.2018
Stjerner:

Sponsoreret indlæg
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup


Endelig fik jeg Panteons prøve hjem. Jeg har glædet mig sindssygt meget siden jeg læste anden bog i serien Akkanas gåde færdig. Jeg var også lidt nervøs, for Akkanas gåde havde slået benene fuldstændig væk under mig, så jeg var lidt bange for om Panteons prøve kunne holde det samme niveau. Bogen er delt op i to dele, og det synes jeg er rigtig dejligt, for det gør bogen mere behagelig for læseren at sidde med, da det er en meget lang bog. Jeg har dog valgt at anmelde de to dele sammen, for det synes jeg gav mest mening for mig. Det er også derfor, at jeg har valgt at vise forsidecoveret på begge bøger øverst i anmeldelsen. Derudover er de bare så flotte, så jeg synes de fortjente at blive vist begge to.

Skrivestilen er endnu engang fuldstændig i top. Jeg blev simpelthen suget ind i bogen lige fra første side. Jeg har skrevet det før i mine forrige anmeldelser, men vil endnu engang gerne rose forfatter Boris Hansen for hans utrolige evne til at fange læseren i historien og beskrive personerne på en levende måde. Den lille frygt jeg havde i maven, om den kunne leve op til forrige bog, forsvandt hurtigt, for Panteons prøve var mindst lige så god. Jeg er simpelthen så imponeret. Det er en meget lang bog, men spændingen bliver holdt hele vejen igennem – fra første til sidste side.

Jeg var så spændt på at komme tilbage og følge de fantastiske personer jeg er begyndt at holde så meget af, og finde ud af hvor deres eventyr fører dem hen. I starten af del 1 følger man igen personerne på skift, og det er bare så spændende. Jeg elsker når bøger er skrevet på den måde, for så sker der hele tiden noget nyt, og man sidder som læser aldrig og keder sig. I del 2 smeltede historierne lidt mere sammen, og det var her, at det gik op for mig, at historien var fyldt med langt flere mysterier end jeg først havde troet. Del 2 gik virkelig stærkt og var fyldt med spænding, intriger, forræderi og sorg.

Lucas, Theodore og Ron har endelig fundet Cassandra efter deres lange søgen, og nu begynder det store spørgsmål om hvad der nu skal ske. Cassandra ønsker stadig at gennemføre Panteons prøve, og sætte sig på den tiende troende blandt Panteons guder. Samtidig følger man fortsat englen Saida og hendes venner i jagten på de hemmeligheder der gemmer sig i undergrunden samt Mehmet og Julia der stadig lever i storbyen hvor konflikten er begyndt at spidse til. Som sagt ovenover, så elsker jeg alle personerne, og hvert kapitel er spændende. Noget nyt i historien er, at der bliver sat spørgsmål tegn ved hvem vi egentlig kan stole på og hvem vi ikke kan stole på. Det var ret spændende, for lige pludselig vidste jeg ikke hvad der egentlig var sandt eller falsk.

En anden virkelig fed detalje var, at man igennem bogen får fortalt englenes leder Tarvarlis’ historie. Jeg forstod det ikke helt i starten, men senere fandt jeg ud af hvor stor betydning denne fortælling har, for alt hvad der sker i bogen. Alt smelter lige pludselig sammen, og det går op for en, at selvom man egentlig har læst om forskellige personer der har oplevet meget forskellige ting, så hænger det hele sammen.

Da jeg startede på bogen, troede jeg egentlig, at jeg nogenlunde vidste hvad der ville ske, det som hele serien har lagt op til – Panteons prøve hvor efterfølgeren, der skulle sætte sig blandt Panteons guder skulle vælges. Jeg så virkelig frem til Panteons prøve, og så var så nervøs for hvem der ville vinde den. Jeg havde dog bare ikke lige forudset hvad der så skete. Hold da helt op, hvor historien overraskede mig, og tog en drejning jeg ikke lige havde set komme. Pludselig gav alting mening, og alle personernes historier blev flettet sammen på den mest spændende og vilde måde. Det er uden tvivl en af mine yndlingsserier, og jeg kan slet ikke vente til, at den sidste bog kommer. Ikke efter den slutning Panteons prøve havde.

Wow, wow, wow og atter wow. Det kan slet ikke beskrives nok, hvor god den her bog er. Hvis du kunne lide de to første bøger i serien, så vil du også elske Panteons prøve. Den skuffer på ingen måde, og selvom den er lang, så er det som om, at den slet ikke er lang nok. Jeg kunne nemt læse 1000 sider mere i den her verden.

Panteons prøve får 5 ud af 5 stjerner, da det var en fantastisk bog.